Epilepsi Nyhedsbrevet

Hurtigere udredning kunne forbedre epilepsipatienters liv markant, tyder en ny stor undersøgelse af epilepsikirurgi og VNS—behandling på. Dansk epilepsikirurgi er en medicinsk succes, men rehabiliteringen halter og måske sker operationerne for sent i patientens liv. Det er nogle af spekulationerne, efter at en ny undersøgelse foretaget for Epilepsiforeningen har vist virkelig gode resultater ved såvel epilepsioperation som VNS-implantat. Begge operationer

Så belastende er epilepsi – ifølge ekspert. Epilepsi er ikke bare belastende for hver af de 55.000 danskere, der er ramt, men er også en byrde for samfundet og verden i det hele taget. For samtidig med, at epilepsi på mange måder er en overset sygdom, så fylder sygdommen meget både for den enkelte og for samfundet – også på

’One size fits all’ kan for en gruppe patienter snart være fortid i medicinsk behandling af epilepsi, siger direktøren for Odense-firmaet Amplexa Genetics, der udfører genetisk diagnostik for neurologiske afdelinger på hospitaler verden over. Kvantespring inden for genteknologien har de seneste fem til ti år betydet, at forståelsen af sygdommen epilepsi er blevet langt bedre. Udnyttelse af mikrochip til læsning

Anført af professor, overlæge Anne Sabers fra Rigshospitalets Epilepsiklinik er der nu planlagt et stort studie, som skal dokumentere effekten af den såkaldte t-VNS – en elektrisk vagus nerve stimulation gennem huden i øret. Øresneglsudgaven af VNS kræver ikke kirurgisk indgreb ligesom de tidligere stimulatorer. Øresneglen kan muligvis erstatte traditionel VNS-behandling, hvor patienterne får indopereret i stimulator under huden under

Søvnapnø kan være associeret med epilepsi og udløse anfald, der forværrer sygdommen. Det understreger en sag fra Cleveland, USA, hvor en mandlig epilepsi-patient gennem det sidste årti har fået forbedret sit liv markant med en CPAP-maske mod søvnapnø. Sagen stammer fra Cleveland Clinic’s Consult QD Blog og er offentliggjort i det videnskabelige nyhedsbrev, Medscape: (http://www.medscape.com/viewarticle/852735?nlid=90229_405&src=wnl_edit_medp_neur&uac=229517EG&spon=26&impID=875224&faf=1) Da den dengang 25-årige mand

Udarbejdelsen af klinisk retningslinje for børne- og unge epilepsi viser, at der er beskeden evidens bag store dele af den moderne epilepsi behandling. Derfor endte retningslinjen med få anbefalinger – man måtte nøjes med de behandlinger, der understøttes af dokumentation, og dem er der ikke mange af. Netop som arbejdet med den kliniske retningslinje blev færdig, vedtog WHO en resolution