Venstre: Det skal vi gøre bedre

Sammenhæng i indsatsen for mennesker med epilepsi vil være et markant fokusfelt for regeringspartiet Venstre, siger partiets sundhedsordfører Jane Heitmann, efter at et eftersyn foretaget af Sundhedstyrelsen har vist, at indsatsen halter.

Sundhedsstyrelsens eftersyn af epilepsi-indsatsen er et godt udgangspunkt for videre politiske drøftelser. Det mener Venstres sundhedsordfører Jane Heitmann;

”Kortlægningen peger blandt andet på manglende sammenhæng i indsatsen, og at epilepsi-patienter også kan være udfordrede af kassetænkning, når kommuner, regioner og almen praksis ikke formår at sikre optimal kommunikation og koordination omkring behandlingsindsatser. Det skal vi gøre bedre, og det vil være et markant fokusfelt for os i Venstre,” siger hun.

Skrevet af Nina Bro