Nyt udstyr til epilepsidiagnostik forsinket
Arbejdet med at lancere et apparat, en mini-EMG, som hurtigt og med stor sikkerhed kan detektere epileptiske anfald og skelne mellem epileptiske og psykogene ikke-epileptiske anfald (PNES), trækker ud.
”Det er endnu ikke lykkedes at afslutte studiet,” siger ledende overlæge Sandor Beniczky, Epilepsihospitalet Filadelfia, som er hovedkræften i projektet. ”Vores mål er 20 patienter med anfald. Vi har rekrutteret 58 patienter til at nå målsætningen, men kun 12 af dem fik anfald. Udstyret har detekteret 12 ud af de 13 anfald, som de 12 patienter har haft.”
Holdet bag projektet har bedt Videnskabsetisk Komite om en forlængelse af studiet på et år – og fået tilladelsen. Men forventningen er nu, at projektet kan være færdigt inden sommer.
Princippet, en algoritme, som ligger bag udstyret, er udviklet af en gruppe epilepsiforskere fra Epilepsihospitalet Filadelfia, Rigshospitalet og Aarhus Universitetshospital i samarbejde med den medicotekniske virksomhed IctalCare A/S, der har udviklet selve teknologien.
Metoden, som vurderes som meget lovende, bliver en stor hjælp for akutafdelingerne ved landets hospitaler, når de hurtigt skal visitere patienter til den rette behandling.
Den nye metode er baseret på såkaldt overflade EMG (elektromyografi). Den er væsentligt billigere, meget hurtigere og ikke nær så ressourcekrævende som de aktuelle metoder. Ved undersøgelsen sættes der elektroder uden på huden som registrerer musklernes aktivitet. Den aktivitet har vist sig at være forskellig ved henholdsvis et epileptisk krampeanfald og et ikke epileptisk anfald.
Sondringen mellem epilepsi og ikke-epileptiske anfald er en af de store udfordringer på epilepsi-området. Den bedste måde, den såkaldte guld-standard, til at skelne epileptiske kramper fra andre typer af kramper er den dyre og ressourcekrævende videobaserede langtidsoptagelse af EEG, hvor patienterne i to til fem døgn i træk får målt hjerneaktivitet, samtidig med at de videooptages. Dermed kan læger med den nødvendige ekspertise bedømme anfaldsaktiviteten og anvende den til at bestemme anfaldenes karakter, og dermed stille diagnosen.
Men metoden er så dyr og vanskelig at gennemføre, at behandlerne ofte afstår fra anvende den, og det er en af grundene til at mange patienter får stillet en epilepsi-diagnose uden at have epilepsi.
Den nye metode er forud for studiet testet på 44 på hinanden følgende episoder med kramper/krampelignende anfald hos 24 forskellige patienter, som er registreret og analyseret ved hjælp af algoritmen. Resultaterne er sammenlignet med langtidsvideo-EEG optagelser udført samtidig med EEG og analyseret af eksperter, der ikke kendte til EMG-data. Ved hjælp af algoritmen kunne 96% af de epileptiske og 95 % af de ikke-epileptiske anfald bedømmes og anvendes til at bestemme anfaldenes karakter, og dermed stille diagnosen.