Det kan være vigtigt at blive undersøgt for søvnapnø

Cpapanwender

Søvnapnø kan være associeret med epilepsi og udløse anfald, der forværrer sygdommen.

Det understreger en sag fra Cleveland, USA, hvor en mandlig epilepsi-patient gennem det sidste årti har fået forbedret sit liv markant med en CPAP-maske mod søvnapnø. Sagen stammer fra Cleveland Clinic's Consult QD Blog og er offentliggjort i det videnskabelige nyhedsbrev, Medscape: (http://www.medscape.com/viewarticle/852735?nlid=90229_405&src=wnl_edit_medp_neur&uac=229517EG&spon=26&impID=875224&faf=1)

Da den dengang 25-årige mand i 2002 blev henvist til Cleveland Clinic Epilepsi Center, havde han anfald næsten dagligt og kramper engang om ugen og kunne derfor hverken arbejde eller køre bil.

Han responderede ikke på epilepsi-medicin og kirurgi blev opgivet, da man ikke kunne lokalisere hvorfra i hjernen hans anfald stammede. Også en vagus nerve stimulator (VNS) viste sig ineffektiv.

Selv om han ikke udviste de sædvanlige tegn på søvnapnø, som er kendt for at forværre epileptiske anfald, valgte klinikkerne alligevel at teste ham i et sidste forsøg på at hjælpe manden.

Han var ikke særlig overvægtig. Han havde en let og afbrudt snorken, men hans kone havde ikke observeret ophør af vejrtrækning i løbet af natten.

På Cleveland Clinic Sleep Problem Center observerede klinikkerne, at han havde 17 episoder af vejrtrækningsophør pr. times søvn svarende til moderat søvnapnø. 30 episoder pr. times søvn  er klassificeret som alvorlig søvnapnø. Desuden faldt mandens iltmætning til 67 procent i løbet af undersøgelsen mod det normale over 95%.

Tidligere undersøgelser har vist, at en frekvens af apnøer på 15 episoder i timen øger risikoen for en række hjerte-kar problemer som for eksempel hjerteanfald og slagtilfælde.

Med en såkaldt CPAP-maske blev han behandlet med et tryk på 10 cm H2O, der sikrede, at han ikke havde mere end højst 5 episoder af søvnapnø i timen, og at hans iltmætnings niveau ville holde sig over 90 procent.

Han fortsatte den antiepileptiske medicinske behandling, som blev reguleret over tid i takt med, at der kom nye lægemidler med færre bivirkninger.

Efter han begyndte på CPAP-behandling fik han gradvist færre og færre anfald, og allerede efter to måneders behandling var de helt stoppet.

Først efter otte år – fortsat uden anfald -  oplevede han problemer i form af søvnforstyrrelse og tilbagevendende søvnighed i dagtimerne, men ved at forøge trykket fra CPAP-maskinen sov han bedre igen.

Han arbejder nu som tekniker i bilindustrien og kører selv i bil på arbejde.

Historien understreger, at det kan være  vigtigt at blive undersøgt for søvnapnø, hvis man som epilepsipatient har mange ubehandlelige anfald. I juli sidste år viste en undersøgelse fra det tyrkiske Hacettepe Universitet, at for eksempel tindingelapsepilepsi kan øge risikoen for søvnapnø.

I den undersøgelse blev 189 patienter, 101 med tindingelapsepilepsi og 88 med andet end tindingelapsepilepsi, overvåget med EEG og video. De udfyldte desuden spørgeskemaer om søvnkvalitet, søvnighed i dagtimerne og symptomer på obstruktiv søvnapnø.

Besvarelserne viste, at der ingen forskel var på almindelig søvnkvalitet og søvnighed i dagtimerne, men symptomer på søvnapnø viste sig at være væsentligt højere i gruppen med tindingelapsepilepsi.

Forskerne mener derfor at det kan have stor værdi i at teste patienter med især tindingelapsepilepsi for søvnapnø ved hjælp af et spørgeskema.