Forskere graver i samspil mellem epilepsi og depression

Logo Lundbeck

Risikoen for depression er omkring 50 procent forhøjet hos mennesker med epilepsi, og nu har forskere fra Aarhus Universitetshospital taget hul på et studie, der skal afdække, om depression har en betydning for, hvor godt den antiepileptiske medicin virker.

Studiet er en del af et større projekt med navnet BrainDrugs, som i løbet af de næste fem år vil prøve at forbedre den biologiske forståelse af tilstande inden for depression og epilepsi.

I alt skal syv del-studier undersøge forskellige aspekter af epilepsi og depression, og projekterne er netop sat i gang ved et fælles opstartsmøde. Ved epilepsiklinikken i Aarhus skal overlæge Jakob Christensen nu i gang med at gennemgå registerdata blandt andet fra Landspatientregisteret for at undersøge, hvordan epilepsimedicin virker hos patienter med epilepsi.

Jakob_Christensen

”Det er et superrelevant emne, som vi om nogle år vil have betydeligt bedre viden om,” siger Jakob Christensen.

”Vi vil gerne vide, om dem, der har depressive symptomer, reagerer dårligere eller bedre på medicinen. Er der bestemte medikamenter, man ikke skal give patienter med depression, eller er der noget, man særligt skal give dem, fordi det virker godt. Det vil vi bruge registerdata til at finde ud af,” fortæller Jakob Christensen.

En anden gruppe i projekt BrainDrugs skal undersøge samme spørgsmål, men i stedet for registerdata skal de gennemgå data fra et stort antal patientjournaler, og en tredje gruppe skal undersøge, om der findes særlige kendetegn på MR-scanninger af epilepsipatienter, der er plaget af depression.

Projekterne er finansieret af Lundbeckfonden, som har givet i alt 228 mio. kr. til at forbedre forskningen på tværs af landet inden for neurologi, og heraf er 40 mio. kr. sat af til at forske i epilepsi og depression.

gitte-moos-knudsen-200x260

Professor Gitte Moos Knudsen, leder af Neurobiologisk Forskningsenhed på Rigshospitalet.

”Vores overordnede mål er at prøve at få en mere detaljeret forståelse af tilstande inden for depression og epilepsi, så det på sigt bliver muligt at tilbyde en mere skræddersyet behandling. Altså en behandling, der så vidt muligt er tilpasset den enkelte patient – og dermed falder ind under betegnelsen personlig medicin,” sagde professor Gitte Moos Knudsen, leder af Neurobiologisk Forskningsenhed på Rigshospitalet og tovholder på projekt BrainDrugs, da puljen blev offentliggjort.
Og Jakob Christensen er meget tilfreds med, at der blev sat 40 mio. kr. af til projektet om depression og epilepsi.

”Det er et superrelevant emne, som vi om nogle år vil have betydeligt bedre viden om,” siger han.

Skrevet af Nina Bro