Epilepsi Nyhedsbrevet

Før en handlingsplan kan komme på tale, skal der gøres status over indsatsen på epilepsiområdet, siger formand for Folkestingets Sundheds- og Ældreudvalg Liselott Blixt (DF). Hun arbejder for satspuljemidler til en statusrapport dette efterår.

Formand for Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg Liselott Blixt (DF) arbejder på at få afsat satspuljemidler til en grundig gennemgang af indsatsen for epilepsipatienter. Hun har henover foråret haft opmærksomheden rettet mod epilepsiområdet, efter det kom frem, at epilepsiambulatorierne har problemer med at overholde udredningsretten, og efter at et stort registerstudium fra Københavns Universitet og KORA har vist, at epilepsi har alvorlige konsekvenser for patienternes sociale liv, uddannelse og karriere, og at der tilsyneladende er store geografiske forskelle på, hvor mange patienter, der bliver udredt.
De kedelige nyheder på epilepsiområdet fik først på året Liselott Blixt til at melde ud, at der skal laves en plan for området. Epilepsiens aktører, Epilepsiforeningen, repræsentanter fra Dansk Epilepsiselskab og Epilepsihospitalet Filadelfia, har udarbejdet en liste med input til Sundhedsformanden, men første skridt på vej mod en plan er, at der bliver gjort egentlig status over indsatsen, siger Liselott Blixt nu.

”I første omgang er det vigtigt, at vi får overblik over, hvor vi kan sætte ind. Det jeg vil gå videre med er at få lavet en statusrapport, hvor vi får set på, hvad der mangler i indsatsen,” siger Liselott Blixt.

Helt konkret vil Liselott Blixt arbejde for, at der i efterårets satspuljeforhandlinger bliver sat midler af til at få beskrevet indsatsen for epilepsipatienter i Danmark.
Hun sammenligner med den statusrapport, som hun for få år siden tog initiativ til på scleroseområdet, og som sidste efterår dannede grundlag for, at blev afsat i alt 33 mio. kr. til forbedring af rehabiliteringen på scleroseområdet. Noget tilsvarende kan ske for epilepsiområdet, siger Liselott Blixt.

”Vi har brug for en statusrapport, og så håber jeg, at det efterfølgende kan munde ud i en handleplan, når vi ved, hvordan situationen på området er. Jeg afviser slet ikke, at området skal tilføres penge, først skal vi bare vide, hvad behovet er. På nogle områder, er det måske ikke penge, men noget andet, der er behov for,” siger Liselott Blixt.

Skrevet af Nina Bro