Aarhus lægger billet ind på epilepsikirurgi
Aarhus Universitetshospital har i forbindelse med den aktuelle specialplan ansøgt Sundhedsstyrelsen om lov til at udrede til og udføre epilepsikirurgi selvstændigt. Rigshospitalet har ellers været ene om at praktisere i Danmark. Ansøgningen fremsendtes af Region Midtjylland 16. januar, og Sundhedsstyrelsens forventer at være færdig med behandlingen af ansøgningen ved udgangen af 2016.
I mange år var indgrebet kontroversielt, og Danmark strammede op for adgangen til epilepsikirurgi i begyndelsen af 1990’erne. I den forbindelse blev det understreget, at operationerne kun kunne foregå på Rigshospitalet. Men nu udfordres monopolet af Aarhus Universitets Hospital, som altså også ønsker at kunne tilbyde kirurgi til patienter, der ikke kan hjælpes med medicinsk behandling.
Per Sidenius, ledende overlæge på Neurologisk Afdeling på Aarhus Universitetshospital, forklarer ambitionerne således: "I vores optik bør patienter behandles så tæt på deres bopæl som fagligt hensigtsmæssigt. Formålet med specialeplanen er at sikre tilstrækkelig ekspertise de steder, patienterne behandles og tilskynde til, at patienterne bliver viderehenvist så tidligt som muligt til det rette niveau. Vores håb er, at den nye specialeplan vil bidrage til, at de patienter, som fortsat har anfald trods behandling, hurtigt vil blive viderehenvist til vurdering både af diagnose og behandling på en afdeling, der tænker på epilepsikirurgi ved vurdering af patienter. Vi regner i høj grad med, at der stadig er et godt og tæt samarbejde mellem de neurologiske afdelinger, i dette tilfælde mellem Aarhus Universitetshospital og Rigshospitalet. Men ved tildeling af funktionen også til Aarhus vil epilepsikirurgi i højere grad blive et tilbud til epilepsipatienter med svært behandlelig epilepsi i hele Danmark. Der vil stadig være funktioner der er samlet på Rigshospitalet, fx intrakraniel video-EEG-monitorering."
På Rigshospitalet er professor, overlæge Anne Sabers, optaget af, at samarbejde på epilepsiområdet kan fortsætte: ”Operativ behandling af epilepsi er en højt specialiseret opgave, som gennem 20 år har fungeret som et tæt samarbejdet mellem Aarhus Universitetshospital, Epilepsihospitalet Filadelfia og Rigshospitalet i København. Samarbejdet har været særdeles velfungerende til gavn for patienter både i Øst- og Vestdanmark. Hvorvidt der skal være eet eller to centre for epilepsikirurgisk behandling i Danmark, er en beslutning, som alene tages af Sundhedsstyrelsen.”
Uviljen mod epilepsikirurgi, som er et indgreb i hjernen, stammer fra det såkaldt hvide snit, hvor danske læger behandlede psykiatriske sygdomme med hjernekirurgi, såkaldte lobotomier. Denne form for indgreb havde imidlertid alvorlige følger for patienterne, der blev apatiske og personlighedsforandrede. I Danmark var det hvide snit mest udbredt i 1950'erne, men der blev foretaget mange indgreb helt frem til 1970'erne. I 1983 blev indgrebet - og også andre indgreb i hjernen - forbudt, med mindre et lægeråd nedsat af Sundhedsstyrelsen gav tilladelse til det.
Disse forhold smittede af på opfattelsen af, hvad epilepsikirurgi drejede sig om. Det blev nogle steder opfattet som et indgreb i en rask hjerne og ikke, som det er tilfældet, en fjernelse af et område i hjernen, der ikke fungerer rigtigt. I starten af 1990'erne gik epilepsikirurgien i stå i Danmark med kun et par operationer om året. Langsomt voksede funktionen, og siden 1992 og frem til 2009 foretog Rigshospitalet i alt 113 indgreb, og 76 af patienterne blev anfaldsfrie. Siden er antallet af indgreb vokset noget, og i dag foretager Rigshospitalet ca. 35 indgreb om året. Men mange mener, at der er et større behov, måske helt op til 100 patienter om året, børn og voksne.
Denne antagelse læner den århusianske ansøgning sig op ad: "Behovet for epilepsikirurgi er uafklaret med angivelser af op til 100/år, men det reelle behov er formentlig noget lavere,” hedder det i ansøgningen. ”Der udredes ca. 4 gange så mange patienter, som der opereres. Med den i denne specialeplan introducerede operationalisering af regionsfunktionen for epilepsi, vil der komme øget fokus på de medicinsk behandlingsresistente patienter, og dermed en forventet stigning i henvisninger. Med henblik på at kunne dække behovet og for at øge synligheden af epilepsikirurgi i Vestdanmark ansøges derfor om funktionen selvstændigt på Aarhus Universitetshospital. Neurologisk Afdeling har deltaget i udredning til epilepsikirurgi i mere end 10 år i overensstemmelse med Sundhedsstyrelsens anbefalinger.”
Det er velkendt, at selve indgrebene ikke er vanskeligere end anden hjernekirurgi. Det vanskelige er udredningen, som skal fortælle kirurgerne nøjagtig hvor i hjernen, indgrebet skal foretages. Denne udredning foretages allerede i dag i Aarhus, akkurat som den også foretages på Epilepsihospitalet Filadelfia. Aarhus Universitets Hospital har en MEG-scanner (magnetencephalograf), som i nogle tilfælde er et vigtigt supplement til epilepsiudredningen. Som det eneste sted i landet kan Rigshospitalet supplere udredningen med intrakraniel registrering med døgn video-EEG. Aarhus og Rigshospitalet råder således over forskellige, ekstra diagnostiske muligheder, der kan supplere hinanden, og det er en forudsætning for at sikre den bedste udredning i alle tilfælde, at de to hospitaler kan samarbejde.
Hvad angår de kirurgiske kvalifikationer mener Aarhus Universitetshospital at være på højde med kravene. I ansøgningen anføres det, at Neurokirurgisk Afdeling i Aarhus allerede praktiserer kirurgisk behandling af symptomatiske fokale epilepsier, hvor undersøgelser og operative teknikker i høj grad er de samme. ”Der er også neurokirurger på Aarhus Universitetshospital, som har interesse og erfaring med området. Der er således indopereret et stort antal (>100) vagus nerve stimulatorer. Indikationen for Deep Brain Stimulation ved epilepsi er endnu uafklaret, men hvis det får en rolle, har Aarhus Universitetshospital allerede stor erfaring på dette område. I forhold til udredning foregår der et stort udviklingsarbejde på Aarhus Universitetshospital inden for neurofysiologiske undersøgelsesteknikker, de forskellige billeddannende modaliteter og neurokirurgiske teknikker til sikring af de mest målrettede og sikre indgreb. Dette arbejde vil få et boost med etablering af epilepsikirurgi på Aarhus Universitetshospital.”