Bærbar anfaldsovervågning er på vej

UNEEG

Frygten for anfald forhindrer mange epilepsipatienter i at færdes frit i deres daglige liv. Men inden for de nærmeste år kan der være hjælp på vej, for indtil flere typer af bærbar anfaldsovervågning er under udvikling, og inden længe kan små, let håndterbare mobile apparater, der registrerer anfalds-aktivitet, være en realitet.

Den mest ambitiøse, men også mest invasive model er under udvikling i Australien, hvor forskere fra University of Melbourne inden for et år mener at være klar med en model, der hos visse patienter kan advare om forskellige typer anfald, før de sker.

Dean Freestone2

Dean Freestone er seniorforsker på projektet i Melbourne

Modellen kræver, at patienten får opereret et implantat, der registrerer anfaldsaktivitet (ieeg), ind i hjernen. Implantatet kommunikerer med en chip, som for eksempel kan bæres i et armbånd, og ny solid data, som blev publiceret i tidsskriftet eBioMedicine i januar, viser, at metoden virker med 69 procents sikkerhed.

”Teknologien har vist sig at virke. Vi har vist i tidligere studier, at det er muligt at forudsige anfald, og dette studie slår det fast,” siger seniorforsker på projektet Dean Freestone til Healthcare Analytics News, og forskerne håber at implantere de første patienter allerede i år.

Målgruppen vil være patienter, der har omkring et anfald om ugen. Metoden virker ved hjælp af en algoritme, der trænes til at genkende mønsteret hos den enkelte patient, og hyppigere eller mere uregelmæssig forekomst af anfald vil gøre det svært for algoritmen at opfange mønsteret.

Muligheden for at forudsige anfald kan ændre tilværelsen for de epilepsipatienter, der er i målgruppen. Patienter, der har testet den australske model, fortæller, at de følte sig mere i kontrol og mere trygge i nye aktiviteter, når de brugte den bærbare overvågning, og desuden at de sov bedre og følte sig bedre i stand til at tage beslutninger. Men trods alle fordelene har modellen den store ulempe, at den kræver en operation i hjernen, og danske undersøgelser har vist, at mange patienter hellere vil leve med usikkerheden end gennemgå en hjerneoperation.

Derfor arbejder danske forskere også på andre mindre invasive modeller, der ikke kan forudsige anfaldene, men kan advare, når de sker.

I Lynge nord for København arbejder virksomheden UNEEG Medical på en model, der ved hjælp af et implantat under huden overvåger eeg-aktivitet døgnet rundt og sender data til en lille ekstern enhed, som patienten har på sig. Modellen giver lægerne et præcist indblik i patientens anfaldsmønster, og der er ikke rapporteret nogen bivirkninger ved brug af apparatet.
Modellen giver altså ikke fordelene ved en forhåndsadvarsel, men den nøjagtige anfaldsrapportering kan både bruges til diagnostik og til optimering af den medicinske behandling og vurdering af risikoen for anfald. Hidtil har der ikke eksisteret teknologi, som gjorde det muligt at overvåge anfaldsaktivitet døgnet rundt over længere tid, og UNEEG’s system har vakt stor interesse i faglige kredse og hos den amerikanske epilepsiforening Epilepsy Foundation, fordi det rammer et hidtil udækket klinisk behov.
Forskerne bag systemet vandt sidste år Epilepsy Foundations eftertragtede Shark Tank pris på 75.000 dollars, og UNEEG har i marts i år præsenteret nye data på American Society for Experimental Neurotherapeutics’ årsmøde i Washington.

sandor-til-intrapx2

Problemet er, at langt de fleste patienter med epilepsi ikke vil have implantation, og derfor har vi en anden tilgang......", fortæller Sándor Beniczky

Til de patienter, der hverken vil have implantater i hjernen eller under huden, er der også et apparat på vej. På Epilepsihospitalet Filadelfia arbejder professor Sándor Beniczky på et overvågningssystem, der registrerer anfald ved hjælp af EKG. Projektet bygger på et pilotstudie, hvor forskerne fra Filadelfia og Aarhus Universitetshospital fandt, at hjerterytmen ændrer sig under anfald, og de ændringer arbejder forskerne nu på at udvikle algoritmer, der kan indfange. Projektet er endnu ikke så langt som de to implantatprojekter, men foreløbig er der lovende resultater, og Sándor Beniczky forventer at kunne publicere de første data i 2019.

”Problemet er, at langt de fleste patienter med epilepsi ikke vil have implantation, og derfor har vi en anden tilgang. Vi kan se, at vi med muskel- og bevægelsessensorer med stor pålidelighed kan fange de anfald, hvor der er kramper, altså de såkaldt generaliserede toniske kloniske anfald. Vi vil desværre ikke kunne fange anfald, hvor der ikke er kramper, men metoden er mindre invasiv og vil kunne bruges til at sende alarm, når anfaldet sker,” fortæller Sándor Beniczky.

Skrevet af Nina Bro