WHO’s resolution giver håb for forskningen – men ingen gaver

WHO_HQ_main_building,_Geneva,_from_North (2)

Der er enighed om, at det er opmuntrende, at WHO skaber øget opmærksomhed om epilepsien. Det giver også dansk epilepsi et rygstød til at stille krav.

Men Per Sidenius, Aarhus Universitetshospital, gør opmærksom på, at opfordringen til at øge forskningen er for diffus:

”Hvad mener WHO, når den opfordrer til øget forskning i epilepsi? Forskes der bare for lidt? Forskes der i det forkerte? Eller vil forskning løse de problemer, der opleves? Man skal tænke på, at det kun er en lille del af patientbehandling, der er tilgængelig for forskning,” siger Per Sidenius.

Anne Sabers, Rigshospitalet, glæder sig over WHO’s initiativ:

”Jeg håber, at WHO’s resolution vil medføre øget fokus på øgede ressourcer til forskningen indenfor epilepsi,” siger hun

Helle Hjalgrim, Dansk Epilepsi Selskab, Filadelfia, fik at vide, at danske politikere ikke deltog i WHO-samlingen, og i den centrale sundhedsforvaltning var der også en udbredt opfattelse af, at de danske patienter da havde det godt – sammenlignet med forholdene i 3. verdens lande!”

Men hun hæfter sig alligevel ved de muligheder epilepsien har fået med resolutionen:

”Resolutionen giver da heldigvis mulighed for – med den i ryggen – at advokere for mere opmærksomhed på epilepsi, undervisning om epilepsi og da også forskning på alle områder af det at have epilepsi. Hvis det kan lykkes for fagpersoner, pårørende og patienter at få gjort opmærksom på, at epilepsi meget ofte er at betragte som en kronisk sygdom, er trenden i politik i øjeblikket, at vi skal forholde os til kronikere – dvs. dobbelt op i forhold til forskningsmæssigt at fokusere på alle aspekter af det at have epilepsi,” siger Helle Hjalgrim.