Epilepsisatsningen: 32 mio. kr. afsat til at forbedre indsatsen

FT_Ellen_T_Norby

Sundhedsminister Ellen Trane Nørby (V)(foto øverst) og formand for folketingets sundhedsudvalg Liselott Blixt (DF) havde gaver under armen, da de torsdag besøgte Epilepsihospitalet Filadelfia. 32 mio. kr. til fem udvalgte indsatser, og efter valget finder vi penge til en helhedsplan, siger de.

Regeringen og støttepartiet afsætter 32 mio. kr. til at styrke epilepsiindsatsen, og heraf får Epilepsihospitalet i alt 17 mio. kroner til at stå i spidsen for to af i alt fem udvalgte indsatsområder. Næppe er den nyhed dog trængt ind hos modtagerne, før sundhedsministeren på et frokostmøde på Epilepsihospitalet Filadelfia lufter muligheden for at afsætte penge til en egentlig plan, der skal løfte hele epilepsiområdet – hvis regeringen består efter dette års valg. Den tanke er Liselott Blixt med på.

epilepsiplan

Sundhedsminster Ellen Trane Nørby (V), landsformand for Epilepsiforeningen Lone Nørager Kristensen og Formand for Sundhedsudvalget Liselott Blixt (DF) på Filadelfi.

”Sundhedsstyrelsen er kommet med en række forslag til tiltag, der kan forbedre indsatsen for mennesker med epilepsi, og vi kan godt se, at der er mange steder at tage fat, men som ministeren også lige har meddelt, så kommer vi nu med de her millioner til udvalgte opgaver, og så håber vi, at vi kan fortsætte efter et valg, og se på at få lavet en helhedsplan, ligesom vi lige har gjort på scleroseområdet,” siger Liselott Blixt efter besøget.

Det var hende, der i 2017 tog initiativ til Sundhedsstyrelsens eftersyn af epilepsiområdet, præcis som hun tre år før havde gjort på scleroseområdet. Og ligesom epilepsieftersynet nu har ført til, at der er afsat 32 mio. kr. på finansloven for 2019-2021 til udvalgte indsatser, så førte sclerose-eftersynet også i første omgang til, at der blev afsat et tocifret millionbeløb til at løfte den specialiserede sclerose-rehabilitering, og her fem år efter har regeringen og DF afsat penge til en helhedsplan for scleroseområdet. Og der er ingen grund til, at forløbet på epilepsiområdet ikke kan blive det samme, siger Liselott Blixt.

”Scleroseområdet er et skridt længere fremme, men på begge områder har der været stort behov for et løft, og vi håber at få lejlighed til efter valget at lave en helhedsplan på epilepsiområdet,” siger hun.

Af de 17 mio. kr., som Filadelfia får ansvar for, skal fem mio. kr. gå til i årene 2020-2022 at udbrede sundhedsfaglig viden om epilepsi i de kommunale forvaltninger på tværs af fagområder, hvor man har med mennesker med epilepsi at gøre. Det skal ske i samarbejde med Epilepsiforeningen, regioner, kommuner og de faglige miljøer.

De resterende 12 mio. kr. skal gå til projekter, hvor der kan udvikles løsninger, som letter overgangene i systemet fra barn til ung og til voksen.

I dag sker overgangen fra børneafdelingen til voksenafdelingen automatisk, når man fylder 18 år, men overgangen er for mange epilepsipatienter et problem, fordi de stadig har brug for en del mere støtte, end man får på en almindelig voksenafdeling, og Filadelfia skal nu i samarbejde med regionerne finde løsninger, der støtter børnene og de unge i overgangene og tager udgangspunkt i den enkelte patients behov.

Udover Epilepsihospitalet Filadelfia, får også Dansk Neurologisk Selskab 3 mio. kr. til at udarbejde kliniske retningslinjer for udredning, diagnostik og behandling af mennesker med epilepsi. Sundhedsstyrelsen får 1,3 mio. kr. til at lave tværsektorielle forløbsprogrammer og -beskrivelser for mennesker med epilepsi, og der afsættes i alt 10 mio. kr. til regionale og kommunale projekter om tværfaglig funktionsevnevurdering og rehabiliteringsindsatser. Og endelig er der sat 1 mio. kr. af til en evaluering af indsatserne i 2022.

 

Der afsættes i alt 32,3 mio. kr. til følgende initiativer:

Kliniske retningslinjer og visitationsretningslinjer (3 mio. kr.)

Der afsættes 3,0 mio. kr. i 2019 til, at Dansk Neurologisk Selskab kan udarbejde kliniske retningslinjer for udredning, diagnostik og behandling af mennesker med epilepsi, herunder henvisning af patienter til vurdering på højere specialiseringsniveau samt kriterier for henvisning til epilepsikirurgi.

Tværsektorielle forløbsprogrammer/-beskrivelser (1,3 mio. kr.)

Der tildeles Sundhedsstyrelsen 1,3 mio. kr. i 2021 til udarbejdelse af tværsektorielle forløbsprogrammer/forløbsbeskrivelser for mennesker med epilepsi. Forløbsprogrammerne/forløbsbeskrivelserne udarbejdes evt. for udvalgte målgrupper ud fra en vurdering af den specifikke målgruppes behov.

Udbredelse af viden om epilepsi (5 mio. kr.)

Der prioriteres 3 mio. kr. i 2020 og 1 mio. kr. årligt i 2021 – 2022 til, at Epilepsihospitalet i samarbejde med Epilepsiforeningen, regioner, kommuner og fagmiljøer sikrer, at den nødvendige sundhedsfaglige viden er tilgængelig og udbredes til fx fag- og myndighedspersoner i kommunerne på tværs af forvaltnings- og fagområder.

Overgang fra barn til voksen og transitionsklinikker (12 mio. kr.)

Der prioriteres 3 mio. kr. årligt i 2019 – 2022 til projekter, hvor Epilepsihospitalet Filadelfia i samarbejde med regionerne udvikler og afprøver løsninger, som understøtter overgangen fra barn til ung til voksen for mennesker med epilepsi, så overgangen tager udgangspunkt i de særlige behov, der kendetegner patientgruppen. Der vil også være fokus på videndeling og udbredelse af løsningerne.

Tværfaglig funktionsevnevurdering og rehabiliteringsindsatser (10 mio. kr.)

Der prioriteres 2 mio. kr. årligt i 2019 – 2020 og 3 mio. kr. årligt i 2021 – 2022 til regionale og kommunale projekter vedr. tværfaglig funktionsevnevurdering målrettet personens specifikke behov og at det vurderes om de har et lægefagligt begrundet behov for genoptræning.

Statusevaluering af indsatsen (1 mio. kr.)

Der prioriteres 1 mio. kr. i 2022 til Sundhedsstyrelsen med henblik på at foretage en statusevaluering af indsatsen.

 

Skrevet af Nina Bro