Udredningsretten gør ondt værre

ouh_0

Det politiske løfte om hurtig udredning til epilepsipatienter kan ikke indfries på grund af mangel på speciallæger. I stedet skaber patientretten problemer, fordi den får afdelingerne til at tage flere patienter ind ad gangen, end de kan håndtere, mener ledende overlæge.

På Odense Universitetshospital har ledelsen erkendt, at det er umuligt at leve op til kravet om at udrede epilepsipatienter inden for en måned. Ledende overlæge Mads Ravnborg mener ikke, at udredningsretten er nogen hjælp, så længe de neurologiske afdelinger ikke har personale til at tage imod patienterne.

mads-ravnborg

Mads Ravnborg ledende overlæge, Neurologisk afdeling, Odense Universitetshospital, mener ikke, at udredningsretten er nogen hjælp, så længe de neurologiske afdelinger ikke har personale til at tage imod patienterne.

I stedet for at hjælpe patienterne skaber den politisk vedtagne patientret ifølge ham problemer på afdelingerne, fordi de i et forsøg på at leve op til kravet tager for mange patienter ind ad gangen. Det skaber ventetid i systemet, som i sidste ende forlænger det enkelte udredningsforløb. Tidspresset øger risikoen for, at der stilles forkerte diagnoser. Patienterne ville få bedre og hurtigere forløb, hvis man tog færre ind ad gangen, mener Mads Ravnborg.

”Epilepsiudredning er kompliceret og tager tid. En patientsamtale i forbindelse med udredning af epilepsi tager omkring en time, og vi kan ikke bare lige gøre det på en halv time i stedet og få det samme resultat. Så øges risikoen for, at vi kommer frem til det forkerte resultat, og hvis diagnosen bliver forkert, kan det jo være ligegyldigt, om det sker inden for tredive dage,” siger han.

Ifølge Mads Ravnborg understøttes hans opfattelse af en rapport om fejldiagnoser, som er udgivet af det amerikanske ’Academy of Sciences’.

”Rapporten viser meget klart, at fejldiagnoser er et alvorligt og hyppigt problem, som kalder på målrettet handling fra organisationen,” siger Mads Ravnborg.

På Odense Universitetshospital har man forsøgt at afhjælpe presset på lægerne ved at lade forskellige opgaver overgå til sygeplejerskerne. Situationen er dog stadig, at patienterne må vente.

”Vi har nogle fantastiske sygeplejersker i epilepsiklinikken. De prøver at gribe så mange bolde som muligt, så lægerne kan koncentrere sig meget om den primære udredning, men selv på den måde er det en umulig opgave at opfylde kravene om udredning inden for en måned,” siger Mads Ravnborg.

Kvalitet er vigtigst
De neurologer, Epilepsi Nyhedsbrevet har talt med, er enige om, at hurtig udredning af epilepsi er vigtig. Tempoet betyder noget for udfaldet af behandlingen. Men tiden er ikke den eneste faktor, der tæller.
Per Sidenius, ledende overlæge på Neurologisk Afdeling ved Aarhus Universitetshospital, mener som Mads Ravnborg, at fokus bør være på kvaliteten i udredningen frem for hastigheden.

”Det er vigtigere, at første undersøgelse er kvalificeret, end at den sker hurtigt. Hos os bliver langt de fleste set af en speciallæge ved første besøg, og det betyder, at vi hurtigt kan stille en diagnose, selv om patienten måske har ventet lidt tid på at komme til,” siger han. ”Et nok så alvorligt problem i mine øjne er, at vi må tage de ekstra ressourcer, der sættes af til udredning, fra patienter i forløb med kroniske sygdomme som f.eks. epilepsi. Udredningsretten er jo en prioritering af ressourcerne i sundhedsvæsenet, ikke en øgning af de økonomiske rammer. Det kan undre mig, at patientforeningen ikke er mere bekymrede for det aspekt.”

Ifølge formanden for Dansk Epilepsi Selskab Helle Hjalgrim, er retten til udredning inden for 30 dage givet, uden at der er bemanding til at indfri løftet i sundhedsvæsenet, og selv om udredningsretten ikke betyder, at alle patienter skal være udredt, inden for en måned, men blot som minimum have en udredningsplan, er hun enig i, at den er med til at sætte systemet under pres.

billede-af-helle-hjalgrim-beskaaret

I følje Helle Hjalgrim, formand for Dansk Epilepsi Selskab., er retten til udredning inden for 30 dage givet, uden at der er bemanding til at indfri løftet i sundhedsvæsenet..

”Jeg har oplevet på afdelinger rundt omkring, at man i situationer, hvor der er tydelige symptomer på epilepsi, fravælger at får foretaget EEG, og jeg tænker, det skyldes den lange ventetid på den undersøgelse. Men det er en kæmpebrøler, for det at stille en epilepsidiagnose er ikke noget man bare lige gør,” siger Helle Hjalgrim.

Hun mener, at en politisk garanti som udredningsretten ikke er nogen hjælp i en situation, hvor lægebemandingen er så lav, som den er.

”Vi får ikke en chance for at kunne levere en ordentlig faglig indsats over for vores patienter, så længe vi har politikere, der blafrer i vinden. Man kunne godt ønske sig en politisk uafhængig vurdering af, hvordan sammensætningen i sundhedsvæsenet skulle se ud kontra de opgaver, der skal løses, for så kunne man forsøge at matche ressourcerne til behovet, eller man kunne prioritere, hvilke tilbud man ønsker, at sundhedsvæsenet skal omfatte, ud fra et realistisk grundlag,” siger Helle Hjalgrim.

Lone Nørager Kristensen mener, at det er vigtigt at fastholde udredningsretten, fordi den er det eneste middel, patienten har til at påvirke sit forløb

I Epilepsiforeningen er man klar over problemet med, at der mangler speciallæger på området. Alligevel er formand Lone Nørager Kristensen tilfreds med udredningsretten.

”Det er vigtigt at fastholde udredningsretten. Den er det eneste middel, patienten har til at påvirke sit forløb. På epilepsiområdet har en rettighed som det fri sygehusvalg haft en stor betydning, så i stedet for at gå efter udredningsretten bør man vel stoppe de huller, der viser sig. Reelt er der vel ikke overblik over udrednings- og behandlingskvaliteten på epilepsiområdet, så det kunne man jo begynde at arbejde på,” siger hun.

Skrevet af Nina Bro