Liselott Blixt (DF): ”Jeg er klar til at sætte midler af, når Sundhedsstyrelsens rapport kommer”

Paneldebat_salen_blixt

Solid forskning og beretninger fra landets eksperter og fra Epilepsiforeningen har overbevist formand for Folketingets sundhedsudvalg Liselott Blixt (DF): Epilepsiområdet har brug for et løft.

Alt for lange udredningstider og manglende sammenhæng i epilepsi-indsatsen er nogle af årsagerne til, at danske epilepsipatienter og -pårørende har livslange sociale konsekvenser af sygdommen. Det er over de seneste år beskrevet i solide videnskabelige undersøgelser, og mandag beskrev patienter, fagfolk og sundhedsøkonomer situationen for sundhedspolitikere fra Folketinget og Danske Regioner ved høringen ”Et bedre liv for mennesker med epilepsi”.

Formand for Folketinget sundhedsudvalg Liselott Blixt (DF) var vært for høringen, som var arrangeret af Epilepsiforeningen, Dansk Epilepsiselskab og Epilepsihospitalet Filadelfia, og hun er over det seneste år blevet overbevist om, at epilepsiområdet skal løftes. Liselott Blixt er derfor også drivkraften bag den nye satspuljebevilling, der over det næste halve år skal finansiere en undersøgelse af epilepsiindsatsen i Danmark, som også beskriver udfordringer og mangler.

”Vi har allerede tilstået, at epilepsiindsatsen ikke er god nok. Vi har taget patienternes, fagfolkenes og forskernes udmeldinger over det seneste år til os, og jeg håber, at vi kan begynde at sætte midler af, så snart Sundhedsstyrelsens kortlægning af området har vist, hvor indsatsen skal styrkes,” siger Liselott Blixt.

Hun kalder resultaterne af den omfattende socioøkonomiske analyse som sidste år blev foretaget af forskere fra Københavns Universitet og VIVE for slående.

”Vi har så mange sundhedspolitiske debatter på Christiansborg om ressourcer på sundhedsområdet, og hver gang vi vil noget, er spørgsmålet altid, om vi har råd, og her vil jeg sige, at vi ikke har råd til at lade være. Hvis vi nu gør det rigtig første gang, og blandt andet lader være at vente 11 år med at tilbyde de patienter, der kan have gavn af det, en operation, så har vi nogle mennesker, som kan være en del af arbejdsmarkedet i stedet for at gå som svingdørspatienter på passiv forsørgelse. Hvis vi gør det rigtigt, har vi også pengene til at gøre det,” siger Liselott Blixt.

En udfordring er, at der mangler neurologer, og da det ikke er en ressource, der uden videre kan skaffes flere af hurtigt, bliver en del af løsningen at se på organiseringen. Flere specialuddannede sygeplejersker kan være en del af det, mener Liselott Blixt.

”Vi skal have mere viden om epilepsi ude i kommunerne. Specialuddannede epilepsisygeplejersker i alle kommuner kan være med til at sikre, at epilepsipatienter, der har brug for støtte, også får det. Mange tror, at epilepsi kun handler om anfald, men en specialuddannet sygeplejerske ville vide, at det ikke er tilfældet, og at der kan være brug for støtte ud over håndteringen af anfald,” siger Liselott Blixt.

Skrevet af Nina Bro

Foto Dan Nielsen