Kom til debat om epilepsien på Folkemødet
Den danske epilepsiindsats er til debat på Folkemødet på Bornholm - og teltet er åbent for alle, der interesserer sig debatten om, hvordan indsatsen kan forbedres. Epilepsi får sit eget debatmøde på Folkemødet. Lørdag 16. juni, 15.00-16.00 i teltet Meningsministeriet midt i Allinge havn skal indsatsen for epilepsi og behovet for en epilepsiplan diskuteres.
På scenen er Epilepsiforeningens formand, Lone Nørager Kristensen, foruden formanden for Folketingets sundhedsudvalg, Liselott Blixt (DF), som har sat sig i spidsen for et politisk initiativ, som skal føre til en epilepsiplan til gavn for den danske epilepsiindsats og personer med epilepsi i Danmark.
Liselott Blixt vil fortælle om sine oplevelser med et virtual reality forsøg, hvor hun har fået lejlighed til at fornemme, hvordan det er at have epilepsi. Samme forsøg kan andre få mulighed for at deltage i forud for debatmødet.
På Folkemødet deltager også formanden for Dansk Selskab for Epilepsi, Helle Hjalgrim, og den adm. direktør for Epilepsihospitalet Filadelfia, Jens Otto Skovgaard Jeppesen, foruden publikum.
I panelet er også Henrik Klitgaard, forskningsleder hos UCB, internationalt anerkendt for sin forskning inden for ny epilepsibehandling."
På agendaen er ikke mindst, hvad indholdet skal være af den epilepsiplan, som er ved at blive udarbejdet, og som politikerne forventer at kunne godkende i efteråret.
Kom og vær med når epilepsiens fremtid i Danmark skal drøftes.
Debatmødet er gjort mulig af støtte fra UCB.