Få nyeste viden på Epilepsiforeningens 2024 konference i Odense Congress Center
Lær om mulige potentialer i neurofeedback. Hør, hvordan genetikken kan hjælpe patienter og pårørende. Mød eksperter i hukommelsesproblemer. Det er blot en del af det, du kan opleve på årets Epilepsikonference 2024, der afholdes d. 31. maj i Odense Congress Center.
Foruden de førende eksperter inden for behandling og forskningsområdet, kan du også møde den tidligere cykelrytter Jesper Skibby, der har haft epilepsi tæt inde på livet. Læg dertil en række forskellige producenter og aktører fra Epilepsiområdet, som præsenterer forskellige produkter og tjenester.
Det er gratis at deltage, hvis du er medlem af Epilepsiforeningen. Ellers koster det 995 kr. Man kan dog melde sig ind i foreningen for 300 kr.
Du kan tilmelde dig konferencen og de forskellige workshops på dagen via linket her:
https://www.epilepsiforeningen.dk/epilepsikonferencen
Skrevet af Heidi Bendtsen Nielsen