Epilepsiselskab vil have tidligere udredning til kirurgi

Blixt_20170315_14-1600pxhjalgrim

Langt flere epilepsipatienter kunne opereres, og det kunne formentlig ske langt tidligere end i dag, hvis de neurologiske afdelinger fulgte de internationale anbefalinger for udredning, mener formand for epilepsilægerne Helle Hjalgrim.

De neurologiske afdelinger skal være langt hurtigere til at vurdere, om epilepsipatienter, som ikke bliver fri for anfald ved hjælp af medicinsk behandling, skal have tilbud om at blive undersøgt for, om de kunne modtage kirurgisk behandling.

Det er et af de ønsker, som formand for Dansk Epilepsi Selskab Helle Hjalgrim har til den plan for epilepsiområdet, som formand for Folketingets sundhedsudvalg Liselott Blixt har bedt om input til.
En undersøgelse fra Rigshospitalet har vist, at epilepsipatienter, som får udført en epilepsioperation i Danmark, i gennemsnit har ventet 11 år, fra de fik deres diagnose, til de blev udredt til kirurgi, og at de i mellemtiden uden held har været forsøgt behandlet med i gennemsnit fem forskellige medicinske præparater.
Det tyder ifølge Helle Hjalgrim på, at de neurologiske afdelinger ikke følger de internationale anbefalinger på området, for ifølge dem bør udredning til kirurgi overvejes, hvis to forsøg med medicinsk behandling ikke har gjort patienten fri for anfald.
Helle Hjalgrim vurderer, at antallet af epilepsioperationer i Danmark potentielt kan tidobles, hvis de neurologiske afdelinger begynder at følge anbefalingerne. Det er ikke nødvendigvis målet, men Dansk Epilepsi Selskab vil gerne have, at patienterne får muligheden.

”Patienterne skal selv tage stilling til, om de vil tage imod tilbuddet, vi vil bare gerne have, at de neurologiske afdelinger følger de internationale anbefalinger og tidligt i forløbet foretager en vurdering, om der er stillet den rigtige diagnose, og om patienten skal udredes til kirurgi,” siger Helle Hjalgrim.

Epilepsikirurgi er den eneste behandlingsform, der har potentielt helbredende effekt på patienterne, og tidligere udredning til kirurgi kan få markante positive konsekvenser for patienterne. Op mod 70 procent af de opererede bliver helt fri for anfald og risikerer dermed ikke længere de skader, som anfaldene kan forårsage i hjernen, og dertil kommer, at et barn eller en ung, der bliver fri for anfald, vil have bedre chancer for at gennemføre en uddannelse, få et job og stifte familie senere i livet.

Lars Pinborg er leder af det danske epilepsikirurgiprogram.

Epilepsikirurgi udføres i Danmark på Rigshospitalet, og operationen er en mulighed for en mindre gruppe af patienter med såkaldt fokal epilepsi, hvor epilepsien udgår fra ét sted i hjernen. Operationen er ikke uden risiko for bivirkninger, blandt andet kan den medføre depression, taleproblemer og nedsat brug af arme og ben, men ifølge Rigshospitalets undersøgelse oplever ni ud af ti opererede, at deres tilstand er forbedret efter operationen.

Ifølge leder af det danske epilepsikirurgi-program Lars Pinborg er der god grund til at
sætte fart på udredningsprocessen.

“Jo tidligere patienterne henvises, desto bedre er chancen for, at operationen medfører anfaldsfrihed. Jo tidligere patienterne bliver anfaldsfrie, desto bedre er chancen for at mindske de psykologiske og sociale konsekvenser af at have alvorlig epilepsi. Det er værd at arbejde på at forkorte tiden fra det konstateres, at patienterne med fokal epilepsi ikke at har effekt af medicinen, til de bliver udredt til kirurgi,” siger han.

Skrevet af Nina Bro