Epilepsi Nyhedsbrevet

Børn med selv ukompliceret epilepsi klarer sig væsentligt dårligere i folkeskolen end deres jævnaldrende kammerater, viser ny forskning. Forskningen kalder på, at børnene bør have langt mere støtte i det daglige, mener forskerne bag.

”Vi vidste på forhånd, at der var nogle grupper af børn med svær epilepsi, som forventeligt ville klare sig dårligt i skolen. Men det har været mere uklart, hvordan børn med lettere former for epilepsi, og som ikke umiddelbart fejler andet, klarer sig. Nu kan vi så dokumentere, at også denne gruppe klarer sig væsentligt dårligere i både dansk og matematik end deres jævnaldrende,” siger Julie Werenberg Dreier, seniorforsker på Center for Registerforskning, der har stået i spidsen for studiet.

Forskningen er baseret på 4659 børn med epilepsi og 46.590 matchede børn uden epilepsi født mellem 1997 og 2009, og som deltog i de nationale test i folkeskolen i årene 2010-2019.

Studiet er dermed det største studie af sammenhængen mellem epilepsi og børns skolegang. Mere konkret viste forskningen blandt andet, at mens børn uden epilepsi i gennemsnit havde en score på 56,7 point i de nationale test, lå gennemsnittet for børnene med epilepsi på 48,2 point.

Når der blev taget højde for forskelle i for eksempel forældrenes indkomst og uddannelsesniveau, lå forskellen på knap syv point.

Mere støtte i hverdagen

Forskningen understreger behovet for, at børn med epilepsi har brug mere støtte i dagligdagen.

”Mange børn med velbehandlet eller mildere form for epilepsi kan måske gå lidt under radaren i klasselokalet. Hvis de har en aktiv sygdom og har mange anfald, så vil der komme en naturlig opmærksomhed omkring det. Men hvis ikke de har anfald, og deres sygdom er under kontrol, så tænker læreren måske ikke over, at der kan være yderligere udfordringer,” siger Julie Werenberg Dreier.

På spørgsmålet om, hvis ansvar det så er at give børnene den ekstra støtte, svarer seniorforskeren:

”Selvfølgelig har skolerne et ansvar, men resultaterne kan også bruges til at informere forældrene til ny-diagnosticerede børn om, at børnenes skolepræstation kan blive påvirket, så de kan være på forkant med det, hvis der opstår problemer i skolen, eller de oplever, at børnene begynder at sakke bagud,” siger Julie Werenberg Dreier.

Jakob Christensen, overlæge og professor ved Aarhus Universitetshospital, der er medforfatter på studiet, deler seniorforskerens betragtninger.

De håber begge på, at en tidlig indsats i folkeskolen kan føre til, at man kan mindske den nuværende forskel mellem børn med epilepsi og deres jævnaldrende uden epilepsi. Det vil nemlig gøre, at de senere i livet vil have bedre forudsætninger for at klare sig godt igennem uddannelsessystemet og videre ind på arbejdsmarkedet.

Optimalt behandlet?

”Klarer man sig dårligt i folkeskolen, ved vi, at det bliver sværere at komme ind på en videregående uddannelse, så derfor kan det være vigtigt at få afklaret, om de for eksempel har brug for ekstra tid til eksamen,” siger Jakob Christensen med henvisning til, hvordan ekstra støtte konkret kan udmønte sig.

Han tilføjer desuden, at det også i lægelig regi er vigtigt, at der bliver taget hånd om barnet. For eksempel ved at sikre sig, at barnet er optimalt behandlet, eller om der kunne være en anden ubehandlet diagnose til stede, som f.eks. ADHD eller autisme.

”Det er vigtigt, at der bliver foretaget mere systematisk vurdering af indlæring, f.eks. ved en neuropsykologisk test, hvis der er mistanke om underliggende problemer,” siger Jakob Christensen.

Studiet er for nylig publiceret i det anerkendte videnskabelige tidsskrift Brain.

Heidi Bendtsen Nielsen