Epilepsi Nyhedsbrevet

Eksisterende lægemidler kan med fordel anvendes på nye måder – for at forbedre behandlingen af epilepsi. Det er blandt de vigtigste nyheder fra den internationale epilepsikongres IEC, mener overlæge Jakob Christensen, AUH

Omkring en tredjedel af alle epilepsipatienter kan ikke opnå anfaldsfrihed ved behandling med antiepileptisk medicin, og derfor er der behov for at udvikle ny medicin til epilepsi, men i nogle tilfælde kan man opnå store forbedringer ved at bruge eksisterende medicin på nye måder. Det blev hovedbudskabet, da Jakob Christensen, overlæge ved Epilepsiklinikken ved Aarhus Universitetshospital, skulle opgøre den vigtigste nye viden baseret på forskningsnyhederne fra årets store internationale epilepsikongres IEC 2021.

Et eksempel er behandlingen med diazepam, der bruges til akut behandling af epilepsianfald. Traditionelt bliver lægemidlet administreret rektalt, hvilket kan opleves stigmatiserende for patienten, men et nyt studie, som blev præsenteret på kongressen, viser, at effekten er lige så god ved administration via næsen. Ifølge Jakob Christensen kan denne nye måde at bruge diazepam på betyde en markant forbedring af patienternes livskvalitet.
Jakob Christensen, der desuden er formand for Dansk Epilepsi Selskab, pointerede også, at nogle af de nye epilepsipræparater bør rette sig mod nye mål, så man øger chancen for, at de behandlingsresistente patienter også får glæde af den.
Ofte satser virksomhederne på lægemidler, som virker på flere mål og dermed giver en dybere behandling. Sådan et præparat er det nye Ontozry (cenobamat), der både hæmmer overførslen af præsynaptiske nervesignaler og samtidigt stimulerer inhibitoriske nervesignaler på den anden side af synapsen. Resultatet er en meget effektiv nedlukning af nervesignaler i eksempelvis hippocampus, hvilket reducerer fokale epileptiske anfald, som er en type anfald, som starter i et afgrænset område af hjernen, og hvor patienten typisk er ved bevidsthed under anfaldet.

Ny medicin målrettes særlige epilepsier
Omkring 80 procent af alle epilepsipatienter har fokale anfald, og derfor er de fleste præparater udviklet til at behandle den type anfald. En ny tendens er imidlertid at udvikle præparater, der er målrettet nogle af de mere sjældne typer epilepsi. Eksempelvis de generaliserede anfald, som rammer omkring 20 procent af alle epilepsipatienter.
Her er der fra begyndelsen unormal aktivitet i begge hjernehalvdele, og anfaldene medfører i de fleste tilfælde bevidstløshed.
Generaliseret epilepsi kan behandles målrettet med levetiracetam, mens en sjælden form for epilepsi hos spædbørn, Dravets syndrom, specifikt kan behandles med Fintepla (fenfluramin). Jakob Christensen forklarer, at den udvikling mod mere målrettede præparater for subtyper af epilepsi er drevet af, at det er blevet lettere at få godkendt ny medicin mod sjældne sygdomme.

Netop fenfluramin er på vej til danske patienter: “Medicinrådet behandler i øjeblikket en ansøgning om brugen af fenfluramin mod Dravets syndrom, men der foreligger endnu ikke en afgørelse. Vurderingen sker blandt andet på baggrund af kliniske undersøgelser, som epilepsihospitalet Filadelfia har været med til,” siger Jakob Christensen, som også er formand for Medicinrådets fagudvalg vedrørende epilepsi.

En anden pointe var, at man ikke udelukkende skal fokusere på anfaldskontrol, når man udvikler ny epilepsimedicin. Et studie, der sammenlignede tre præparater mod fokal epilepsi - levetiracetam, zonisamid og lamotrigin - fandt således, at de var nogenlunde lige effektive til at reducere anfald, men lamotrigin viste sig at være bedre tolereret af patienterne, som derved forblev i behandling i længere tid. Noget lignende gør sig gældende ved valproat og levetiracetam, der begge er effektive mod generaliseret epilepsi, men hvor valproat er bedre tolereret.

Skrevet af Gorm Palmgren