Gentagne feberkramper forbundet med epilepsi

Børn med gentagne feberkramper er i markant forhøjet risiko for at udvikle epilepsi eller psykisk sygdom senere i livet, viser et stort studie fra Aarhus Universitetshospital.

Julie_Dreier_5357

”Vores resultater kan være skræmmende læsning for forældre, som har et barn med gentagne feberkrampeanfald. Men det er familier, som i forvejen er dybt bekymrede for deres børn. Den nye viden kan hjælpe dem og sundhedsprofessionelle til at være opmærksomme på børnenes sundhed og udvikling”, siger Julie Werenberg Dreier.

Høj feber kan give feberkramper, og børn, der får flere tilfælde af feberkramper, udvikler langt oftere epilepsi eller psykisk sygdom senere i livet, viser data fra i alt to mio. danske børn.
Det er forskere fra Aarhus Universitetshospital, der har fundet den statistiske sammenhæng, og foreløbig giver det anledning til en nærmere undersøgelse af, hvad sammenhængen er.

”En statistisk sammenhæng betyder ikke nødvendigvis, at det ene forårsager det andet, og at det dermed er feberkramperne i sig selv, der har en skadelig påvirkning af hjernen. Men studiets resultat er så markant, at det er mere end relevant at undersøge nærmere for eventuelt at kunne forebygge og behandle bedst muligt”, siger førsteforfatter på studiet, postdoc Julie Werenberg Dreier fra Center for Registerforskning.

Forskerne har set på data fra to mio. børn født i årene 1977-2011, og studiet viser, at blandt børn, der har tre eller flere feberkrampeanfald, er risikoen for at udvikle epilepsi inden for 30 år ca. 15 procent. Risikoen for at få en behandlingskrævende psykisk sygdom er ca. 30 procent. Til sammenligning er risikoen for at udvikle en psykisk sygdom hos børn uden feberkramper 17 procent, og risikoen for at udvikle epilepsi uden foregående feberkramper er ca. 2 procent.
Videre studier vil formentlig kunne vise, om den øgede risiko skyldes skader forårsaget af feberkramperne, eller om genetisk variation er årsag til både feberkramper og sygdommen senere i livet.

”Der er en masse ubekendte faktorer, vi ikke kender endnu. I takt med, at vi får mere viden om geners betydning for sundhed og sygdom, er det måske også her, vi skal finde forklaringen på, hvorfor nogle børn får gentagne feberkramper og senere i livet også udvikler epilepsi og psykisk sygdom”, siger Julie Werenberg Dreier.

Sammenhængen mellem feberkramper og epilepsi har tidligere været påvist i videnskabelige studier, men aldrig i så stort et studie, som det nye fra Aarhus Universitet, og ikke med så stor statistisk sikkerhed, og forskerne fra Aarhus håber, at den nye viden på sigt vil give bedre mulighed for at forebygge og behandle patienter med epilepsi og psykiatrisk sygdom.

”Vores resultater kan være skræmmende læsning for forældre, som har et barn med gentagne feberkrampeanfald. Men det er familier, som i forvejen er dybt bekymrede for deres børn. Den nye viden kan hjælpe dem og sundhedsprofessionelle til at være opmærksomme på børnenes sundhed og udvikling”, siger Julie Werenberg Dreier.

Skrevet af Nina Bro