Epilepsi Nyhedsbrevet

Sebastian Ortiz De la Rosa, 36 år, ph.d.-studerende og netop flyttet til Danmark, har sat sig for at gøre det nemmere for unge at skabe en karriere inden for epilepsi – som læger, sygeplejersker, diætister eller forskere

Han er for nylig blevet valgt som præsident for unge-afdelingen af den internationale organisation ILAE, International League against Epilepsy, og det er platformen for hans ambition.

“For de unge kan det være svært at række ud efter ‘rock stars’ inden for feltet, så de er ofte nødt til at finde en mentor, der kan vise dem vejen,” siger Sebastian Ortiz De la Rosa, der derfor i kraft af sin nye rolle som præsident har ambitioner om at være med til at opfylde de unge talenters drømme om en karrierevej i epilepsi-regi.

Mere konkret betyder det, at man internt i organisationen danner netværk, skaber uddannelsesmuligheder og laver aktiviteter for de unge. For eksempel har unge-afdelingen en YouTube kanal, hvor der er interviews med prominente læger, så man på den måde gør adgangen til lægerne tilgængelig for alle.

Unge-afdelingen består lige nu af 2000 læger, sygeplejersker, diætister, forskere mv., der i de tidlige stadier af deres karriere har fokus på pleje af mennesker med epilepsi og/eller epilepsiforskning.

Sebastian Ortiz De la Rosa har været vicepræsident i organisationens ungeafdeling siden maj 2018, og i september i år blev han så valgt til posten som præsident. Sammen med sin hustru er han netop flyttet fra millionbyen Bogota i Columbia til sjællandske Dianalund i Danmark, hvor han har fået job på Epilepsihospitalet Filadelfia.

Han er uddannet pædiatrisk neurolog og skriver lige nu et ph.d.-projekt om patienter med genetisk betinget epilepsi. Han har fået støtte af Lundbeckfonden til at færdiggøre sit projekt, der sigter mod at hjælpe til bedre behandling af patienterne i fremtiden.

Netop patienternes ve og vel er noget, der ligger Sebastian Ortiz De la Rosa på sinde.

“Jeg går meget op i, at mine patienter føler sig trygge. Det er en del af det at være menneske, at man kan være empatisk og sætte sig i patientens sted. De er ikke bare deres sygdom, men mennesker, der ligesom os andre har håb og drømme for fremtiden,” siger han.

Han har specialiseret sig i at behandle børn. Det speciale adskiller sig fra de voksne ved, at man får indsigt i hele familien, samtidig med at sygdommen ofte kan gå ud over barnets udvikling, som for eksempel tale eller motoriske færdigheder.

“Det er ikke bare barnet, man taler med, men også forældrene. Det er ofte svært at få et barn med epilepsi, fordi man som forældre regner med at få et raskt barn,” siger Sebastian Ortiz De la Rosa.

At han valgte epilepsi som sit speciale er der flere grunde til. For det første har han en onkel med epilepsi, for det andet havde en god ven engang et anfald foran ham, som gjorde indtryk, og for det tredje er epilepsi en sygdom med mange forskellige behandlingsmuligheder, hvilket er unikt indenfor det neurologiske felt.

“Så på den måde har epilepsi vakt min interesse,” siger Sebastian Ortiz De la Rosa.

Han håber at kunne blive længere i Danmark, end de tre år ph.d.-projektet forløber. Han er nemlig ‘forelsket i landet’, som han selv formulerer det. Det er især en fascination af begreberne ‘hygge’ og ‘lykke’, der har forplantet sig i den latinamerikanske mand.

“Jeg havde jo læst, at danskere skulle være det lykkeligste folkefærd i verden, så jeg var meget nysgerrig på at finde ud af hvorfor. Det er kommet bag på mig, hvor meget fællesskab, man har med kollegaer og naboer, alle er meget venlige. Jeg er også ret glad for den work-life-balance, man har i Danmark, hvor der er plads til at være sammen med familien, når man har fået fri fra arbejde. Det har vi ikke i Sydamerika, hvor vi ofte arbejder fra kl 06.00 om morgenen til 17.00 om eftermiddagen,” siger Sebastian Ortiz De la Rosa.

Nu tænder han gerne stearinlys inden døre, ligesom os danskere, for det er nemlig lig med hygge og ikke noget, han sådan lige er vant til fra millionbyen Bogota.

Skrevet af Heidi Bendtsen Nielsen