Forsker slår alarm: Voldsom overdødelighed blandt dobbeltdiagnosticerede med epilepsi og skizofreni

schizophrenia-epilepsy-death-neuroscenceews-public

Ny forskning viser, at blandt patienter, som er dobbeltdiagnosticeret med epilepsi og skizofreni, dør mere end hver fjerde patient, før de fylder 50 år. Det er dybt bekymrende og bør få konsekvenser, mener forsker bag

En ny dansk undersøgelse fra Aarhus Universitet viser, at blandt patienter, der er dobbeltdiagnosticeret med epilepsi og skizofreni dør langt flere i en tidlig alder, end hvad man havde forventet.

Faktisk er tallene så alarmerende høje, at der er tale om, at blandt hver fjerde med dobbeltdiagnosen epilepsi og skizofreni vil patienten være død, før han eller hun kan nå at fylde 50 år.

Jakob_Christensen

”Patienterne er i risiko for at falde mellem to stole, fordi de kan være vanskelige at håndtere for de sundhedsprofessionelle. De har eksempelvis vanskeligt ved at finde ud af at møde frem til kontrol i ambulatorie og hos egen læge, hvad der betyder, at de er i risiko for at falde ud af behandling og opfølgning,” siger Jakob Christensen.

”Jeg synes, at det er meget vigtigt, at offentligheden, sundhedsprofessionelle og politikere får kendskab til tallene. En dødelighed på over 25 procent bør få konsekvenser,” siger en af forskerne bag undersøgelsen, overlæge, dr. med. og ph.d. Jakob Christensen, Aarhus Universitet, Institut for Klinisk Medicin samt Aarhus Universitetshospital, Neurologisk Afdeling.

”Patienterne dør af en lang række sygdomme, som alle andre også dør af. Det vil eksempelvis sige hjerte-karsygdomme, men patientgruppen dør bare langt hyppigere, og det er trist, for mange af sygdommene kan forebygges,” siger han.

Jakob Christensen fortæller, at det er blandt de dobbeltdiagnosticerede, at dødeligheden er mest alarmerende, men også blandt dem, som blot er diagnosticerede med epilepsi, er tallene høje. I det tilfælde er tallet oppe på 10,7 procent. For dem, som har skizofreni er tallene oppe på 17,4 procent, og for den resterende befolkning, som hverken er ramt af epilepsi eller skizofreni, er tallet på 3,1 procent. Til sammenligning er tallet oppe på hele 27,2 procent for de patienter, der både har en epilepsi- og skizofrenidiagnose.

Overraskende høj dødelighed

De undersøgte var i alderen 25-50 år på det tidspunkt, hvor undersøgelsen stod på, fortæller Jakob Christensen. For ham har det mest overraskende ved undersøgelsen været, at dødeligheden i patientgrupperne er så høje.

”Det vigtigste resultat for mig i den her forskning har været, at den fornemmelse vi har haft af, at der er del epilepsipatienter med psykisk sygdom, som ikke har det særlig godt, desværre er blevet bekræftet,” siger Jakob Christensen.

Noget af det, der er med til at gøre hele scenariet omkring de dobbeltdiagnosticerede værre er, at patienterne er i risiko for at falde mellem to stole netop på grund af deres komplicerede komorbiditet.

”Patienterne er i risiko for at falde mellem to stole, fordi de kan være vanskelige at håndtere for de sundhedsprofessionelle. De har eksempelvis vanskeligt ved at finde ud af at møde frem til kontrol i ambulatorie og hos egen læge, hvad der betyder, at de er i risiko for at falde ud af behandling og opfølgning,” siger Jakob Christensen.

Han fortæller, at egen læge ofte vil antage, at neurologerne følger patienterne og derfor også tager sig af deres andre sygdomme, men neurologerne er dårlige til at tage sig af patienter, som fejler noget, der ikke er neurologisk, mener Jakob Christensen.

”Det kan også være vanskeligt for psykiaterne at behandle skizofreni, der er følger epilepsi. Noget af medicinen kan fremkalde kramper, så det kræver et tæt samarbejde, som det kan være vanskeligt at få op og stå og dermed er der risiko for, at patienten havner mellem to stole,” siger Jakob Christensen.

Det er fremadrettet Jakob Christensens plan at arbejde med at udvikle en klinisk database, som vil styrke, at man kan dokumentere sygelighed, dødelighed og bivirkninger hos den udsatte patientgruppe.

Om undersøgelsen

Studiet er en befolkningsbaseret landsdækkende kohorte af personer født i Danmark fra 1960-87, som levede og boede i Danmark på deres 25 års fødselsdag.

Studiet er et samarbejde mellem Center for Registerforskning, Institut for Økonomi på Aarhus Universitet, Forskningsenheden for Almen Praksis, og Institut for Klinisk Medicin på Aarhus Universitet og Neurologisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital.

Studiet er støttet af Lundbeckfonden, Novo Nordisk Fonden, Aarhus Universitet, Region Midtjylland og Epilepsiforeningen. Kilde: Aarhus Universitet, Health.

Skrevet af Mathilde Louise Stenild Brejner