Epilepsikonference 2018: Alt det nye om epilepsi

Hvordan håndterer man psykiatrisk komorbiditet ved epilepsi, hvordan forkorter man vejen til beskæftigelse for mennesker med epilepsi, og hvad venter der af spændende nyt på epilepsiområdet i de kommende år?

Det er nogle af de spørgsmål, som fagfolk og epilepsipatienter får mulighed for at høre om og debattere på Epilepsikonferencen 2018, som finder sted 8. juni på Radisson Blu H. C. Andersen i Odense.

Konferencen er arrangeret af Epilepsiforeningen og udover indlæg fra en række af landets førende epilepsi-eksperter, vil der også blive uddelt forskningsmidler fra Inge Berthelsens Legat.

Om eftermiddagen får deltagerne mulighed for at deltage i fire ud af seks workshops med ekspertoplæg og debat. Emnerne vil blandt andet være

  • Det danske epilepsikirurgiprogram; resultater og fremtid ved overlæge Lars Pinborg, Rigshospitalet og Familieliv
  • Trivsel når et barn har epilepsi – belastningsfaktorer i familien, når epilepsi er mere end anfald ved børneneuropsykolog og Ph.d.-studerende Anne Vagner Jacobsen, Filadelfia,
  • Epilepsi og udviklingshandicap – behandling og håndtering af dagligdagen for mennesker med epilepsi og udviklingshæmning? ved professor Anne Sabers, Epilepsiklinikken, Rigshospitalet og centersygeplejerske Marlene Linnebjerg Kudsk, Center for Børn med Handicap i KBH´s kommune.

 

Se hele programmet og tilmeld dig på Epilepsiforeningens hjemmeside.
Klik her