Epilepsi Nyhedsbrevet

Epilepsi skal - uanset sværhedsgraden - behandles på hospitalet, på specialafdelinger. Det er de to epilepsilæger, Kern Olofsson og Christoph Beier, enige om - og synspunktet vendte de med hver deres vinkel tilbage til i årets epilepsidebat på Folkemødet.

I Odense tager epilepsiklinikkens team sig også af de mindre komplicerede tilfælde, hvor anfaldene kan holdes væk eller i hvert fald dæmpes så meget, at der ikke er behov for højt specialiseret udredning og behandling. Christoph Beier har det seneste år fulgt med i den politiske debat, hvor partier på begge sider af midten ønsker at rykke flere opgaver til det nære sundhedsvæsen, men epilepsien bør holdes helt ude af sådan en manøvre, mener han.

Fokus hos de ellers meget velfungerende patienter er i høj grad på bivirkninger ved medicinen og på de følgevirkninger, der meget ofte følger med sygdommen. Og selv om en del er fri for anfald, har de stadig behov for kontakt til sundhedspersonale med specialiseret viden om epilepsi, forklarer han.

”Hos de patienter, hvor man meget hurtigt får styr på anfaldene, skal der på et tidspunkt tages stilling til, om de skal trappes ud af deres medicin igen. Epilepsi er ikke nødvendigvis en diagnose, man skal have hele livet, og det kræver en specialviden om forskellige typer epilepsi, som praktiserende læger ikke har og heller ikke behøver at have, for de skal være gode til så meget andet,” siger Christoph Beier.

En anden stor fordel ved, at patienterne er tilknyttet hospitalerne er, at de så er kendt i akutafdelingen, hvis de får anfald, der kræver kontakt til hospitalet.

”Der er det en fordel, at personalet kender patienten og ved, hvilken type epilepsi, der er tale om og hvilken behandling, patienten får,” siger Christoph Beier.

Han mener ikke, at det er dyrere at have epilepsipatienter tilknyttet en epilepsiklinik, end det vil være, hvis de gik til behandling hos en praktiserende læge. Velbehandlede patienter, som ikke oplever voldsomme bivirkninger eller følgevirkninger kommer typisk til kontrol på klinikken i Odense en gang om året. I mange tilfælde varetages konsultationen pr.r telefon af en epilepsisygeplejerske og tager omkring 15 minutter.

”Vi har også indført det aarhusianske selvrapporteringssystem ambuflex, så det er muligt at have tilknyttet patienter, uden at det koster noget som helst. Det fungerer godt for de patienter, der har det godt, og som ikke har behov for at komme ind og tale med en sygeplejerske, så takket være de nye systemer og brugen af epilepsisygeplejerske er det formentlig billigere, at de går hos os, end hvis de skulle gå i primærsektoren,” siger Christoph Beier.

I børneafdelingen på Epilepsihospitalet Filadelfia kan ledende overlæge Kern Olofsson (foto tv.) skrive under på, at epilepsi er en svær diagnose, som det kræver specialviden at håndtere. Afdelingen har to gange lavet en opgørelse, der viser, at omkring hvert fjerde barn, de får henvist, er fejldiagnosticeret med epilepsi. Samme statistik ser man i udenlandske studier, og tendensen understreger bare hvor svært, det er at diagnosticere epilepsi, fortæller Kern Olofsson.

”Epilepsi er en fællesbetegnelse for, at man har epileptiske anfald, men baggrunden for anfaldene er meget forskelligartet, og der findes en lang række diagnoser med forskellige prognoser, som man skal have kendskab til området for at kunne diagnosticere og behandle sygdommen. Derfor er det også vigtigt, hvis man har en patient, som er uafklaret diagnostisk, at man kontakter en afdeling enten på et af universitetshospitalerne eller her på Filadelfia, hvor man kan konferere med specialister på området,” siger Kern Olofsson.

Skrevet af Nina Bro