”Intet revolutionerende undervejs”

Epilepsiens pipeline er ikke tom, men der er ingen afgørende gennembrud på vej. Det er de tre eksperter enige om.

Anne Sabers, Rigshospitalet har ikke kendskab til forskningsprojekter som vil påvirke epilepsibehandlingen i Danmark. Blandt problemerne er, at det svært at godtgøre fordelene ved forskning i andet end medicinske terapier:

”På en eller anden måde skal der være et rimeligt cost/benefit-ratio. Men på den anden side kan det jo være svært at sætte værdi på forskning, der giver os en større viden og bedre baggrund at vurdere patienten på,” siger Anne Sabers.

”Men på den anden side kan det jo være svært at sætte værdi på forskning, der giver os en større viden og bedre baggrund at vurdere patienten på.”
Anne Sabers, Rigshospitalet.

Helle Hjalgrim, Filadelfia, er pessimist, når det gælder banebrydende forskning:
”Mig bekendt er intet revolutionerende undervejs. Der er ingen nye medikamenter i pipeline – det skulle da lige være, hvis de engelske og amerikanske cannabisafprøvninger skulle komme med positivt resultat, hvad der ikke er meget, der tyder på. I Danmark kan vi være tilfredse med at være på landkortet, hvad angår den epilepsigenetiske forskning, og det set-up, der tilbydes patienter i forhold til diætbehandling, er potentielle spydspidser,” siger hun.

”Mig bekendt er intet revolutionerende under vejs.”
Helle Hjalgrim, Filadelfia, formand for Dansk Epilepsi Selskab

Per Sidenius, Aarhus Universitetshospital, fremhæver et projekt, som evaluerer Tele-Pro

Per Sidenius

Per Sidenius, Aarhus Universitetshospital

(AmbuFlex): ”Det har allerede påvirket udbredelsen af anvendelsen af tele-PRO (Patient reported outcome), der inden for epilepsi efter aftale mellem regioner og stat skal gøres landsdækkende i 2019. Det vil næppe give, hvad man kalder høj evidens i traditionel forstand, i form af dobbeltblindede, kontrollerede undersøgelser. Men det forhindrer vel ikke, at det er

en god ide, at systematisere udspørgningen af patienterne og derved få en bedre dialog med patienten? Større viden om den genetiske og epidemiologiske baggrund for epilepsi må forventes at give os bedre redskaber til at forstå forløbet hos den enkelte patient. Når der er så få projekter, så kan det være fordi, der er så stor fokus på at finde og markedsføre nye antiepileptika. Meget af energien går på at undersøge, om disse stoffer kan bruges, og mindre på hvad forskel de gør,” siger Per Sidenius.