Epilepsi Nyhedsbrevet

Af Lone Nørager, landsformand for Dansk Epilepsiforening og
Helle Hjalgrim, formand for Dansk Epilepsiselskab.

Danmark er på vej mod Folketingsvalg, og så er få ting sikre. Men én er. Sundhed bliver et af de store temaer. Det ved regeringen – og det ved oppositionen. Det er ovenikøbet også nogenlunde sikkert, hvilket sundhedstema, som bliver det centrale, nemlig at gøre noget for kronikerne.

Men hvem er disse kronikere egentlig?

Politikerne har udpeget dem – nemlig dem, der er ramt af kræft, diabetes og KOL, måske også gigt. Politikerne har også sat sundhedsmilliarder af til kronikerområdet. Men politikerne har ikke beskrevet, hvad der kendetegner kronikere eller givet en klar forklaring på, hvorfor det netop er disse 3-4 sygdomsområder, der skal gøre noget for.

Der er god grund til at gøre en langt større indsats for mennesker, der er ramt af epilepsi. Vi ved, at epilepsi kan behandles, men ofte ikke helbredes. Epilepsipatienternes lidelser kan holdes nede, men de må resten af deres liv leve med svær kronisk sygdom.

Mange epilepsipatienter rammes samtidigt også af en eller flere andre lidelser - såkaldt komorbiditet eller multisygdom. Epilepsi er ofte ensbetydende med tidlig uarbejdsdygtighed pga fysiske og mentale gener og en højere og tidligere dødelighed sammenholdt med en række andre lidelser.

Politikerne henviser til komorbiditet, tidlig uarbejdsdygtighed og højere og tidligere dødelighed som de gode grunde for, at kræft, diabetes og KOL er prioriteret højt. Også når det drejer sig om at gøre noget for kronikere.

Politikerne gør også et stort nummer ud af, hvad samfundet kan spare, hvis der gribes ind med god og tidlig behandling.

Der kan altså med mindst de samme argumenter begrundes at gøre en større indsats for epilepsi. Epilepsi er – når regnestykket gøres op – en ualmindelig dyr sygdom i forhold til mange andre sygdomme. Det er der belæg for i flere samfundsøkonomiske analyser – her i landet og i udlandet.

Alligevel er epilepsi ikke en del af politikernes sundhedsdagsorden. Epilepsi flyver under politikernes radar.

Man kunne tro, at det er fordi at sygdommen ikke rammer tilstrækkeligt mange. Kræft, diabetes og KOL rammer omkring 300.000 danskere hver, mens ”kun” 50.000 danskere er ramt af epilepsi.
Epilepsi står ganske vist ikke alene med at blive overset af politikerne. Mange andre sygdomsgrupper har været nedprioriteret af politikerne. Det gælder således neurologiske lidelser som f.eks hjerneskade og sklerose og gigt. Tilsammen omfatter disse grupper sammen med epilepsiramte over 300.000 patienter – altså helt på højde med de store folkesygdomme.

Det burde politikerne tænke over, når de – også officielt – går i valgkamp for alvor.

Der er gode grunde til at gøre fælles sag for epilepsien her i landet. Og det må gøre indtryk at, at den verdensomspændende sundhedsorganisation WHO er på vej med anbefalinger til medlemslandene om at gøre en større indsats inden for epilepsi.

Epilepsi må frem på den politiske dagsorden – der findes kun gode grunde til at gøre det.