Epilepsi Nyhedsbrevet

Amsterdam, d. 26 juni 2017 - Der dukker hele tiden nye lægemidler op til epilepsipatienterne. Imidlertid reagerer op til en tredjedel af patienterne ikke tilstrækkeligt på de tilgængelige behandlinger, hvis overhovedet.

En gruppe af nye stoffer, herunder cannabinoider og neurosteroider, blev endevendt på den neurologiske kongres, EAN (European Academy of Neurology) i Amsterdam som mulige løsninger til behandlingsresistente former for epilepsi. Mindre invasive neurokirurgiske teknikker og brugen af radioterapier giver også nye terapeutiske muligheder.

Epilepsi er fejlagtigt rubriceret som en sjælden lidelse: omkring ti procent af alle mennesker vil opleve et isoleret, enkelt epileptisk anfald i deres levetid. Yderligere tre til fem procent oplever perioder med tilbagevendende anfald. Og 0,6 til 0,8 procent af befolkningen lider af akut epilepsi. Disse tal kan imidlertid være meget højere, fordi ikke alle anfald rapporteres.

Den gode nyhed er, at takket være fremskridt inden for moderne medicin er en bred vifte af effektive behandlingsmuligheder gjort tilgængelige for epilepsipatienter. I løbet af de sidste to årtier er der blevet introduceret omkring 20 lægemidler, der har givet betydelige forbedringer i livskvaliteten for mange patienter. I dag er over to tredjedele af patienterne anfaldsfrie takket være antiepilepsi medicin, ovenikøbet kan enkeltpersoner komme helt ud af deres medicinering efter en vis periode.

Hjernekirugi bliver mindre invasivt
"Men på trods af enorme fremskridt har ingen af de nye antiepileptiske lægemidler givet et gennembrud" fortalte professor Christian E. Elger, som er chef for Epilepsiafdelingen ved Universitetshospitalet i Bonn i en session på EAN. "Selv om de er mere sikre og har færre bivirkninger hos de patienter, der reagerer på dem, har ingen af dem været i stand til at påvirke lægemiddelresistens."

Derfor er situationen uforandret, at epilepsi kun kan kureres med kirurgi.

Også der er fremskridt. Nye diagnostiske metoder og neurokirurgiske teknikker betyder, at flere patienter bliver opereret med forbedrede langsigtede resultater.

"I dag er vi i stand til at fjerne hjerneskader, der forårsager krampeanfald. Det gælder for 10 til 20 procent af patienter, der ikke reagerer på medicin," forklarede Christian E. Elger. "Desværre bruges denne mulighed stadig alt for sjældent. Fordelene ved en procedure som denne bør tages i betragtning for patienter, der ikke har reageret på behandling indenfor fem år. Eller færre år, hvis det drejer sig om børn.”

Hvis kirurgi skal være en mulighed, skal to betingelser være opfyldt: For det første skal det område, hvor anfaldene stammer fra, ikke sidde i den følsomme del af hjernen, og for det andet skal den præcise lokalisering af læsionerne kunne findes med MR scanninger.

"Det er afgørende, at diagnosticeringsprocessen udføres i et specialistcenter," rådgiver Christian E. Elger. "I to tredjedele af tilfældene opdager vi en læsion i opfølgende kontroller, selvom de originale MR-resultater angiveligt er klare."

Udvalget af applikationer er også blevet udvidet takket være brug af stereotactic laser thermocoagulation, en løsning, der anvender højfrekvent elektrisk strøm til højfokuseret varmeterapi. "Det gør det muligt for kirurger at ødelægge patologisk væv uden at skade tilstødende strukturer," sagde Christian E. Elger. "I modsætning til standardprocedurer kræver denne metode ikke en stor åbning i kraniet og man undgår skader på cortex, selv med dybtliggende læsioner."

En anden måde at undgå alvorlig skade på sensitive dele af hjernen er neuromodulation med lavdosis, højpræcisions stråling, som også anvendes på en lignende måde til at behandle tumorer. I en meget lille undersøgelse, der involverer bare seks patienter og to forskellige typer strålebehandling, har denne fuldstændigt bivirkningsfri terapeutiske tilgang ført til, at to patienter blev anfaldsfrie, og den førte til en betydelig reduktion i anfald hos en tredje. Der blev ikke observeret varige virkninger hos de resterende tre patienter.

"Der er i øjeblikket meget få undersøgelser om brugen af stereotactic radioterapi som epilepsibehandling," sagde Christian E. Elger. "De første resultater viser imidlertid potentiale som et mindre invasivt alternativ i tilfælde, hvor konventionelle procedurer kan medføre neurologiske skader. Den eneste ulempe er, at den fulde effekt måske først observeres efter et år eller senere. "

Frihed fra krampeanfald er topprioritet
"Mange af de tilgængelige lægemidler fungerer på en ny måde og har leveret lovende resultater, selv for patienter med svære eller sjældne former for epilepsi," sagde Meir Bialer, som er professor ved Det Jødiske Universitet i Jerusalem, Israel, ved en session på EAN kongressen. "De lægemidler, der er godkendt i løbet af de sidste et eller to år, må dog bevise deres kvalitet i daglig klinisk praksis, hvor forholdene ofte varierer meget i de kontrollerede kliniske forsøg."

"Det siger sig selv at reducering i hyppigheden af anfald er et stort fremskridt," siger Meir Bialer. "Men selvom en person kun har et anfald hvert år, har de stadig ikke lov til at føre bil, og de skal leve med forskellige andre personlige og sociale begrænsninger." Derudover oplever patienter, som lider af stofresistente former for epilepsi, også andre vigtige medicinske problemer. Skader, ulykker og comorbiditet som depression, angst og selvmordstendenser bidrager alle til forhøjet dødelighed blandt epilepsipatienter. Dødeligheden er tre gange højere end hos den generelle befolkning.

Dertil kommer betydelige bivirkninger - især i alvorlige tilfælde hvor doser af langvarig medicin er høje - lige fra ændringer i blodtal til leverskader og psykiatriske lidelser. Hos børn har tilstanden en negativ indvirkning på deres generelle udvikling.

"I lyset af denne situation skal vores mål og overordnede prioritet være at udvikle medicin, der garanterer fuldstændig frihed fra anfald til alle patienter," slog Meir Bialer fast. "Det er også vigtigt for lægemidlerne at have minimale bivirkninger og interaktioner. Flertallet af epilepsipatienter skal trods alt tage medicinen hele deres liv. "

Cannabinoider, en kilde til håb
Prækliniske forsøg og fase I-III kliniske forsøg med næsten 20 stoffer designet til behandling af patienter med epilepsi er i gang. Forskning i neurosteroider, f.eks. allopregnanolon og cannabidiol, som ikke påvirker psyken, er særlig veludviklet. Cannabidiol har givet lovende resultater i forsøg, især dem, der involverer børn med lægemiddelresistente og sjældne former for epilepsi, såsom Dravet syndrom eller Lennox-Gastaut syndrom.

I et studie faldt antallet af anfald med omkring halvdelen, mens ni procent af patienterne blev helt frie for anfald. "Disse stoffer er ikke beregnet til bredere anvendelse mod alle former for epilepsi," sagde Meir Bialer. "Men de ser ud til at være en terapeutisk mulighed for alvorlige tilfælde, der involverer børn og unge op til 20 år."

Eksperter forventer, at cannabidiol godkendes af US Food and Drug Administration (FDA) som behandling for disse indikationer inden udgangen af 2017. Godkendelse fra EMA, European Medicines Agency, forventes umiddelbart efter.