Epilepsi Nyhedsbrevet

Nye behandlingstilbud hos praktiserende neurologer har endnu ikke haft indvirkning på ventelisterne

I efteråret indgik Danske Regioner og Foreningen af Praktiserende Speciallæger (FAPS) en overenskomst, der giver nye behandlingstilbud til patienter med epilepsi. Aftalen, der fortsat har til gode at afhjælpe ventelisterne, kalder på, at man i praksis er opmærksom på skjult komorbiditet, lyder det fra hospitalerne

En aftale, der trådte i kraft tirsdag den 1. november 2022, betød, at langt flere voksne epilepsipatienter nu kan gå til behandling hos en privatpraktiserende neurolog. Dengang udtalte formanden for Danske Regioners Lønnings- og Takstnævn, Heino Knudsen, i en pressemeddelelse, at aftalen blandt andet var et skridt på vejen mod at sikre behandling af flere borgere med behov for neurologisk speciallægehjælp.

Ifølge Jakob Christensen, overlæge ved Neurologi på Aarhus Universitetshospital samt formand for Dansk Epilepsi Selskab, har aftalen ikke haft betydning for ventelisterne på epilepsiområdet i Region Midtjylland.

“Man har ændret på takstafregningen i aftalen med de praktiserende speciallæger, og forventningen fra regionerne har højst sandsynligvis været, at det vil flytte nogle af patienterne, men det har vi ikke oplevet endnu,” siger Jakob Christensen og tilføjer:

“Vi har fortsat lang ventetid i Region Midtjylland, men vi er heller ikke blevet bedt om at ændre vores henvisningspraksis, og vi behandler fortsat hovedfunktionspatienterne.”

Hovedfunktionsniveauet omfatter udredning og behandling af patienter, som ikke kræver varetagelse på specialistniveau.

Opmærksomhed på de komplicerede patienter
I Region Syddanmark oplever man heller ikke, at aftalen indtil videre har hjulpet på de lange ventelister. Sådan lyder det fra Christoph Beier, der er overlæge og leder af epilepsiklinikken på Odense Universitetshospital.

“Aftalen er ikke en gamechanger, men der kan være nogle positive takter i den, der kan være med til at aflaste hospitalerne,” siger Christoph Beier.

Konkret arbejder man i Region Syddanmark på at lave en aftale med de privatpraktiserende neurologer om udredningspatienter, hvilket skal være med til at nedbringe ventelisterne.

“Vi er ved at finpudse forløb med de privatpraktiserende neurologer, så de kan hjælpe os med den udredningspukkel, der er opstået, og det tegner ganske lovende,” siger Christoph Beier.

Han har dog nogle forbehold, når det drejer sig om, at flere patienter med epilepsi skal udredes og behandles af privatpraktiserende neurologer.

“Der kan være nogle patienter, som ser ukomplicerede ud på papiret, men som ikke er det i virkeligheden. Det kan for eksempel være unge patienter med komorbiditet i form af angst eller andre psykiatriske diagnoser. Der kan være en risiko for, at patienter, som har behov for en specialiseret behandling, ikke får det,” siger Christoph Beier.

Nødvendigt med andre redskaber
Man bør også være opmærksom på kontinuiteten i patientforløbene, når flere instanser bliver inddraget ifølge Christoph Beier.

“Vi følger patienterne hele livet på hospitalsklinikkerne og har al dokumentation på patienterne. Det kan være vanskeligt at have alle informationerne samlet ét sted, og at sikre et sammenhængende patientforløb kan blive mere kompliceret, hvis der er flere spillere på banen,” siger Christoph Beier.

Han ser i stedet opgaveglidning og elektroniske redskaber som en del af løsningen på de lange ventelister. I hans afdeling benytter de sig eksempelvis af PRO (patient reported outcome, der er et spørgeskema som udfyldes online, red.), hvor en sekretær indkalder til årlige blodprøvekontroller og via systemet foretager en opfølgning af blodprøverne. Hvis der er behov for videre opfølgning ude fra spørgeskemaet, eller når patienten ønsker det, henviser sekretæren patienten til en sygeplejerske eller læge.

“Jeg tror, at noget af løsningen på de lange ventelister er at tænke mere smart, for eksempel ved at bruge PRO og lade andre faggrupper varetage nogle flere opgaver,” lyder det fra Christoph Beier.

Skrevet af Stephanie Hollender