Nye regler for patienter med epilepsi på bosteder
Fremover skal patienter med epilepsi, der bor på et bosted, ikke længere søge kommunen om forhåndsgodkendelse for at få lov at benytte alarm til anfaldsovervågning.
Det betyder, at Socialtilsynet ikke længere vil komme på besøg for at fjerne alarmerne, fordi brug af epilepsialarm uden forhåndsgodkendelse tidligere blev betegnet som ulovlig magtanvendelse. Reglen er trådt i kraft pr 1. juli i år.
Derudover bliver det fra 1. januar 2025 muligt at opnå godkendelse til anvendelse af kamera til anfaldsovervågning på bosteder. Kommunen skal søge det nyopståede Sociale Nævn for Magtanvendelse overfor Borgere med Handicap for at få den nødvendige godkendelse.
Det skriver Social, Bolig og Ældreministeriet på deres hjemmeside.