Ny specialeplan undervejs: Hvem må hvad, og hvorfor inden for epilepsi
Som en del af specialevejledningen for hele det neurologiske område har Sundhedsstyrelsen også spillet ud med sine overvejelser vedrørende de højtspecialiserede funktioner samt regionsfunktioner inden for epilepsi. Specialevejledningerne er dog stadig under revision, og den proces forventes at vare til 1. juni 2015. Derefter skal regioner og sygehusene ansøge om varetagelsen af specialfunktioner.
I den foreløbige plan er tre områder udpeget som højt specialiserede funktioner, nemlig Diagnostik med henblik på evt. kirurgi af patienter med medikamentelt intraktabel epilepsi med invaliderende anfald, altså patienter som ikke har gavn af medicinsk behandling. Det drejer sig om 100 patienter.
Denne diagnostik kan udføres af Rigshospitalet eller Aarhus Universitetshospital og Epilepsihospitalet Filadelfia, hvor de to sidstnævnte indgår i formaliseret samarbejdet med Rigshospitalet.
Behandling og observation af patienter med invaliderende epilepsi og behov for længerevarende observation samt behandling eller socialmedicinsk rehabilitering pga. funktionshæmmende anfald samt behandling og observation efter epilepsikirurgi. Det drejer sig om 100-200 patienter.
Denne behandling kan – stadig i henhold til den foreløbige plan - udføres af Rigshospitalet og Epilepsihospitalet Filadelfia.
Diagnostik og initial justering af nervus vagus stimulator, som indopereres og vikles omkring vagus nerven hos patienter med medikamentel intraktabel epilepsi, hvor mulighed for epilepsikirurgi er udelukket:
Denne diagnosticering kan udføres af Rigshospitalet, Aarhus Universitetshospital, Epilepsihospitalet
Særlig diætbehandling af visse epilepsipatienter
Diætbehandling udføres af Rigshospitalet eller Epilepsihospitalet i formaliseret samarbejde med Rigshospitalet.
Syv områder inden for epilepsi er udpeget som regionsfunktioner, nemlig:
• Klinisk neurologisk vurdering mhp døgn video EEG under indlæggelse af patienter med svære eller uafklarede anfald eller funktionshæmning som følge af månedlige anfald (300 pt., forventes at stige til 600 pt.): Rigshospitalet, Glostrup Hospital, Roskilde Sygehus, Odense Universitetshospital, Vejle Sygehus, Aarhus Universitetshospital, AUH Aalborg Sygehus, Epilepsihospitalet Filadelfia.
• Diagnostik og særlig medicinsk behandling af patienter med fortsatte anfald og bivirkninger 2-3 år efter diagnosetidspunktet (1.000 pt.): Rigshospitalet, Glostrup Hospital, Roskilde Sygehus, Odense Universitetshospital, Vejle Sygehus, Aarhus Universitetshospital, AUH Aalborg Sygehus, Epilepsihospitalet Filadelfia.
• Diagnostik og behandling af patienter med kompliceret status epilepticus (100 pt.): Rigshospitalet, Roskilde Sygehus, Odense Universitetshospital, Vejle Sygehus, Aarhus Universitetshospital, AUH Aalborg Sygehus
• Diagnostik og særlig medicinsk behandling af patienter med kombineret udviklingshæmning og epilepsi (prævalens 2.000 pt.): Rigshospitalet, Glostrup Hospital, Odense Universitetshospital, Vejle Sygehus, Aarhus Universitetshospital, RH Viborg, AUH Aalborg Sygehus, Epilepsihospitalet Filadelfia.
• Tværfaglig diagnostik og behandling af patienter med vedvarende psykogene non-epileptiske anfaldsfænomener (100 pt.): Rigshospitalet, Glostrup Hospital, Roskilde Sygehus, Odense Universitetshospital, Vejle Sygehus, Aarhus Universitetshospital, AUH Aalborg Sygehus, Epilepsihospitalet Filadelfia.
• Behandling og kontrol af komplicerede gravide epilepsipatienter. Varetages i tæt samarbejde med gynækologi og obstetrik (200-300 pt.): Rigshospitalet, Glostrup Hospital, Roskilde Sygehus, Odense Universitetshospital, Aarhus Universitetshospital, AUH Aalborg Sygehus, Epilepsihospitalet Filadelfia.
• Kontrol og justering af vagusstimulator i vedligeholdelsesfasen (100-200 pt.): Rigshospitalet, Glostrup Hospital (formaliseret samarbejde), Odense Universitetshospital, Aarhus Universitetshospital, Epilepsihospitalet Filadelfia.