Epilepsi Nyhedsbrevet

2017 er kun tre måneder gammel, men for nyslåede professor Sándor Beniczky har det allerede nået at været et rigtigt godt år for. Først blev han professor i neurofysiologi ved Aarhus Universitetshospital, og her omkring en måned efter har han og kollegerne netop, efter flere udsættelser, endelig afsluttet et studie, hvor de har testet et mobilt apparat, som kan alarmere, når patienterne får et krampeanfald. Apparatet kan også anvendes i akutte situationer som for eksempel på skadestuer. Projektet er kun lige nøjagtig afsluttet, og Beniczky og kollegerne skal nu i gang med at skrive manuskriptet til den videnskabelige artikel, som de forventer at kunne sende til et tidsskrift omkring påske.

”Vi har kun lige afsluttet studiet, og derfor må jeg kun sige, at resultaterne er meget robuste. Det ser rigtig godt ud,” siger en tydeligt tilfreds Sándor Beniczky, som er ledende overlæge af Epilepsihospitalet, Filadelfias neurofysiologiske afdeling og forsker i klinisk neurofysiologi med fokus på diagnostik af epilepsi samt overlæge ved Klinisk Neurofysiologisk Afdeling på Aarhus Universitetshospital.. De tre parter, Filadelfia, Aarhus Universitet og Aarhus Universitetshospital, står i fællesskab bag professoratet.

"Sándor Beniczkys professorat sikrer en udvikling af metoder til udredning og korrekt diagnosticering. Samtidig bliver hans forskning endnu mere synlig til gavn for patienterne både her i landet, men også internationalt, siger adm. direktør Jens-Otto Skovgaard Jeppesen, Epilepsihospitalet, Filadelfia.

Spørger man ham, hvad den nye professortitel betyder for ham, er svaret: en mulighed for at fremme epilepsiområdet, neurofysiologien og det forskningsfelt, han interesserer sig allermest for: udviklingen af mobilt udstyr til detektion af epileptiske anfald.

Med det netop afsluttede projekt forventer Beniczky og kollegerne at placere sig fint i et felt af internationale forskere, der over de kommende ti år kommer til at udvikle mobilt udstyr til diagnostik og til brug som hjælpemiddel for patienter med epilepsi og andre neurologiske sygdomme.

”Min forventning er, at patienterne om ti år vil blive langt mere proaktivt involveret i deres diagnostik og behandling ved brug af sådanne applikationer. Vores apparat er et af de mange, der forhåbentlig kommer til at hjælpe patienter med epilepsi,” siger Sándor Beniczky.

Det udstyr, forskerne fra Aarhus og Dianalund lige har testet, kan bruges både diagnostisk til at finde ud af, hvor mange anfald en patient har og som et hjælpemiddel i hjemmet, der kalder på hjælp, når patienten får anfald, og det er bare den simple model.

Den anden mere avancerede model har enten 256 elektroder eller 306 magnetsensorer og kan bruges i diagnostisk øjemed til meget nøjagtigt at finde det epileptiske fokus i patientens hjerne i forbindelse med udredning til kirurgi. Modellen med elektroder er allerede i brug på Epilepsihospitalet Filadelfia og på Rigshospitalet, mens modellen med magnetsensorer anvendes til udredning på Aarhus Universitetshospital.

Udredning til kirurgi er et andet stort interesseområde for Sándor Beniczky. Han mener, at det er et stort problem for patienterne, at de neurologiske afdelinger ikke har mere fokus på kirurgien. Ifølge Sándor Beniczky viser teoretiske beregninger, at der kunne opereres ti gange så mange epilepsipatienter, som det er tilfældet nu.

Skrevet af Nina Bro