Epilepsi Nyhedsbrevet

Udredningen til epilepsikirurgi er forbedret markant, efter at Aarhus Universitetshospital i 2011 fik doneret en MEG-scanner. Brugt i kombination med EEG, finder lægerne kilden til epilepsi hos 12 procent flere patienter, end det ellers er muligt, og MEG- og EEG-kildelokalisering baner vejen for flere og tidligere epilepsioperationer, viser en ny ph.d fra Aarhus Universitetshospital.

Når lægerne bruger en kombination af MEG- og EEG for at finde kilden til fokale epilepsier, så ændrer det lægernes plan for patienten i 34 procent af tilfældene. Det viser en ny ph.d., som blev præsenteret for få uger siden af læge ved Aarhus Universitetshospitals Afdeling for Klinisk Neurofysiologi Lene Duez.
Kombineret med EEG lokaliserer den dybtgående scanner signifikant flere af de fokusområder, som lægerne leder efter i forbindelse med udredning til epilepsikirurgi, end det er muligt, når man kun anvender MR eller PET.
Undersøgelsen bruges som et opklarende redskab ved de epilepsi-patienter, hvor MR-scanning, langtids-EEG og patientens kliniske symptomer ikke entydigt viser, at patienten kan have gavn af en operation, og Lene Duez’ studie viser, at kildelokalisering er et værdifuldt supplement til udredningen.

”Hvis patienten ønsker det, og der er overensstemmelse mellem de MR, langtids-EEG og de kliniske symptomer, så opererer vi, og så går det patienterne godt, men ved de patienter, hvor der for eksempel ikke er noget at se på MR, eller der er uoverensstemmelse mellem undersøgelserne, der viser mine data, at det nytter at tilføje MEG- og EEG-kildelokalisering,” fortæller Lene Duez.

I hendes studie har hun blandt andet fået det danske epilepsikirurgiteam til, i en blindet undersøgelse, at vurdere om patienter skulle opereres, ikke opereres eller undersøges yderligere ved interkraniel registrering først på baggrund af PET- og SPECT-scanninger og efterfølgende også på baggrund af MEG- og EEG-kildelokalisering, og ved 34 procent eller hver tredje patient ændrede holdet planen, da MEG- og EEG-oplysningerne kom med i overvejelserne.
For mange af patienterne handlede det om, at lægerne kunne se, at elektroderne skulle placeres anderledes ved den interkranielle registrering, men der var også ni procent af patienterne, som kunne komme direkte til operation uden først at skulle gennem den invasive undersøgelse, som en interkraniel registrering er.

Lene Duez har også set på, om de ændringer, der skete på baggrund af MEG- og EEG kildelokalisering, også førte til noget godt for patienten, og det gjorde de i langt de fleste tilfælde.
I alt seks patienter blev på baggrund af MEG- og EEG kildelokaliseringen opereret med det samme uden forudgående interkraniel registrering, og fire af de patienter var anfaldsfri et år efter operationen. De to sidste patienter var henholdsvis klasse to og tre, og havde begge forbedret deres tilstand markant efter operationen.

Af de patienter, som fik ændret placeringen af elektroder i den interkranielle registrering var der fire patienter, som i stedet for at blive udelukket fra kirurgiudredningen, blev henvist til interkraniel registrering. Og i alle tilfælde var resultaterne af MEG-scanningen i overensstemmelse med det, som den interkranielle registrering efterfølgende viste, og det viser ifølge Lene Duez, at de ændringer, der kan foretages på baggrund af MEG-scanningerne er meget brugbare.

”Vores problem er jo, at vi ikke har en metode, som med hundrede procents sikkerhed kan lokalisere epilepsiens fokus, men når vi lægger MEG- og EEG-kildelokalisering til puljen af undersøgelser, så får vi 12 procent nye fokus, som vi ikke havde før. Vi får ændret kirurgiteamets beslutning i en tredjedel af tilfældene, og 80 procent af ændringerne er brugbare, så det er et vigtigt nyt værktøj, der er kommet både til den almindelige diagnose af epilepsi og specielt til epilepsikirurgiudredning,” siger Lene Duez.

Skrevet af Nina Bro