Epilepsi Nyhedsbrevet

Epilepsi er en risiko i flere år efter stroke eller traumatisk hjerneskade, men nu prøver forskere at identificere markører, der kan udpege særligt udsatte patienter, og at udvikle medicin, der kan forebygge den udbredte senfølge.

Et af de store emner på årets virtuelle 34th International Epilepsy Congress (IEC 2021) var risikoen for at udvikle epilepsi som en senfølge efter stroke eller traumatisk hjerneskade.
Omkring syv procent af alle personer, der rammes af stroke, udvikler epilepsi senere. Risikoen er størst og helt oppe på 12 procent, hvis stroken skyldes en hjerneblødning, hvilket er tilfældet for 10-15 procent af alle patienter med stroke, mens en blodprop i hjernen er årsag til 80-85 procent af alle stroke. I disse tilfælde er risikoen for efterfølgende at udvikle epilepsi omkring seks procent.
Det fortalte overlæge i neurologi Johan Zelano på Sahlgrenska Universitets Hospital i Göteborg på et webinar, der opsummerede den nyeste forskning fra årets store internationale epilepsikongres IEC 2021. Her gav han en status over de seneste forskningsresultater omkring epilepsi efter stroke eller traumatisk hjerneskade.
Epilepsien opstår på grund af ændringer i hjernen, som sker over tid efter stroken eller hjerneskaden, og hos over halvdelen af patienterne sker det inden for det første år. Men der kan også gå væsentlig længere tid, og hos over ti procent af patienterne viser epilepsien sig først efter mere end to år.

Segmentering styrker forsøg
Man kender flere kliniske risikofaktorer for at udvikle epilepsi efter stroke. Blandt disse er ung alder, strokens årsag og voldsomhed, samt forekomsten af akutte epileptiske krampeanfald umiddelbart efter stroke.
Kendskabet til de kliniske risikofaktorer er vigtige i bestræbelserne på at forudsige og forebygge epilepsi efter stroke, fordi det giver mulighed for at udvælge særligt udsatte patientgrupper til kliniske forsøg og derved opnå et bedre statistisk grundlag for analyse af resultaterne.
Flere af den slags kliniske studier er allerede i gang, ligesom der arbejdes med dyreforsøg, hvor dyrene bliver påført stroke og derefter udvikler epilepsi. Disse undersøgelser har blandt andet vist, at statiner - der benyttes til at sænke niveauet af kolesterol i blodet - kan reducere risikoen for at udvikle epilepsi efter stroke med 34 til 65 procent.
Indtil videre er effekten af statiner dog kun afprøvet i små studier, hvor det er vanskeligt at konkludere på virkningen. Ældre forsøg har undersøgt om epilepsimedicin - eksempelvis valproat og levetiracetam - også kan have en forebyggende effekt mod epilepsi efter stroke. Her har resultaterne indtil videre været skuffende, men Johan Zelano pointerede i sin præsentation, at nye kliniske studier med særligt udsatte patientgrupper ville være nyttige til at belyse, om disse lægemidler alligevel kan have en forebyggende effekt.
Andre studier har forsøgt at identificere biomarkører, der kan forudsige risikoen for at udvikle epilepsi efter stroke. Her har det vist sig, at risikoen er knyttet til ændringer i forekomsten af gliacelleproteinet S100B, der frigives ved beskadigelse af hjernevævet, varmechokproteinet HSC70 samt endostatiner. Andre forsøg har vist, at mængden af det stressbeskyttende hormon neuropeptid Y (NPY) i blodet også kan forudsige risikoen for at udvikle epilepsi efter stroke.

Risikoen for epilepsi efter traumatisk hjerneskade er dårligere belyst
Johan Zelano redegjorde også for en række præsentationer på IEC 2021, der behandlede risikoen for at udvikle epilepsi efter traumatisk hjerneskade, som er årsag til omkring fem procent af alle tilfælde af epilepsi.
Forskningen inden for det område er imidlertid mere diffus, end det er tilfældet for stroke, fordi traumatiske hjerneskader kan manifestere sig meget forskelligt. Derfor er medicinalselskabernes interesse begrænset, og der er kun udført relativt få kliniske studier af, hvordan man kan forebygge eller forudsige risikoen for epilepsi efter traumatiske hjerneskader. I stedet benytter forskerne sig i vidt omfang af dyreforsøg, hvor resultaterne imidlertid kan være svære at overføre til mennesker.
Johan Zelano fremhævede dog et meget ambitiøst studie, hvor amerikanske forskere er i gang med at samle alle mulige oplysninger - blodprøver, MRI-skanninger og andre kliniske analyser - om et stort antal patienter med forskellige traumatiske hjerneskader i en database, hvor man også registrerer, om de udvikler epilepsi eller ej. Ved hjælp af kunstig intelligens vil man så forsøge at finde et mønster i disse oplysninger, der kan forudsige den enkelte patients risiko for at udvikle epilepsi.

Skrevet af Gorm Palmgren