Epilepsi Nyhedsbrevet

Epilepsipatienter bør have en plan, der er lige så udførlig som planerne på kræftområdet, mener formand for Folketingets Sundhedsudvalg Liselott Blixt (DF), som agter at stille spørgsmål til den nye sundhedsminister Ellen Thrane Nørby (V) – for at få ministeren ind i sagen.

Liselott Blixt (DF) finder det utilfredsstillende, at epilepsipatienter, der kan have gavn af kirurgi, i gennemsnit venter 11 år fra de har fået deres diagnose, til de bliver opereret, og at de ligeledes gennemsnitligt har været behandlet med fem forskellige præparater før henvisningen til operation, selv om den internationale anbefaling er, at patienten udredes til kirurgi, hvis behandling har været afprøvet og er mislykket med to forskellige antiepileptika.

“Hvis anbefalingerne på området ikke følges, er det ikke godt nok," siger LiseLott Blixt.

Hun vil stille spørgsmål til sundhedsministeren, efter at en ny socioøkonomisk analyse af epilepsikirurgi, foretaget af professor ved Rigshospitalets NeuroCenter, Poul Jennum, og Jakob Kjellberg, professor og sundhedsøkonom ved KORA, har vist, at kirurgien virker, men at det sandsynligvis har store sociale omkostninger for patienterne, at der går så lang tid, før operationen sker.

"Vi skal gøre det, der er bedst for den enkelte patient, og jeg ville ønske, at epilepsipatienter havde en handlingsplan, som angiver behandling og ventetid lige så præcist, som vi har det på kræftområdet. Hvis medicinen ikke virker, og man ved, at der findes en anden behandling, der gør, så skal man selvfølgelig udredes og henvises til den," siger Liselott Blixt.

Læs mere:
Kirurgi virker – men anvendes for sent