Finn Obbekær er ny politisk konsulent

Epilepsiforeningen har ansat Finn Obbekær som som ny politisk konsulent. Han er 57 år og uddannet i socialvidenskab (cand.rer.soc.). Han afløser Thomas Holberg, og han startede i jobbet august. Finn Obberup har erfaring fra andre foreninger samt den kommunale verden.

Den nye mand på foreningens hold er gift med sygeplejerske Jette, og de bor i Odense, har tre store ”børn”, hvoraf en ikke er fløjet fra reden endnu. Foreningen oplyser også, at den nye konsulent spiller lidt tennis og badminton, tager på storbyferie, og holder af madlavning – "gerne noget med fisk."

Finn skal understøtte foreningens interessepolitiske arbejde, så mennesker med epilepsi modtager de bedst mulige behandlingstilbud og anden støtte. Det gælder særligt love, regler og indsatser inden for sundheds- og socialområdet samt undervisning og beskæftigelse.

Epilepsiforeningens politiske aktiviteter har baggrund i solid dokumentation fra forskning, medlemsundersøgelser og Epilepsiforeningens rådgivning.

En vigtig opgave er at synliggøre udfordringerne med epilepsi og foreningens holdninger for både politikere og offentligheden. Det sker blandt andet i medierne med debatindlæg om foreningens løsningsforslag.