Epilepsi Nyhedsbrevet

Tankegangen er især kendt fra hospitalerne, hvor pakkeforløb og specialeplanlægning er blevet en del af hverdagen. Nu er den form for styring på vej til det sociale område, skubbet i gang af social- og indenrigsminister Astrid Krags (S) ambitioner om at indføre en mere tværfaglig tilgang.

Det er også filosofien bag Filadelfias nye tilbud for sine bosteder.

”Vores nye specialiserede tilbud har i den grad fokus på beboernes rehabilitering og indebærer samtidigt, at det enkelte botilbud og kommunen har vished for økonomien. Taksterne er kalkuleret i overensstemmelse med den tværfaglige og specialiserede indsats og er derfor også højere end de almene døgntilbud. Til gengæld skal der ikke løbende forhandles ekstraordinære støttetimer, som det har været kendetegnende for udviklingen de sidste 5-6 år med et vedvarende og ukendt pres på budgetterne” siger adm. direktør Jens-Otto Skovgaard Jeppesen, Filadelfia.

Hidtil har de tre bo-tilbud Stormly i Juelsminde, og Brommeparken og Egebo ved Dianalund taget imod borgere, henvist fra kommunerne med epilepsi, hjerneskade, psykiatriske og andre lidelser. Fra januar 2020 har Socialområdet i Filadelfia for alvor implementeret den nye strategi, der betyder, at det frem over først og fremmest bliver borgere med epilepsi eller erhvervet hjerneskade der skal være beboere i de tre institutioner.

Der er mere konkret tale om mennesker med:
- Epilepsi og mobilitetsnedsættelse
- Epilepsi og kognitive og kommunikative udfordringer
- Epilepsi og udviklingshæmning
- Erhvervet hjerneskade

For hver målgruppe er ambitionen at opnå et rehabiliteringsforløb. Det skal sikre en målrettet indsats og derved gøre det bedre for bestemte grupper frem for mindre godt for de mange, siger Søren Astrup Juul, sygeplejerske og leder af Brommeparken. (Foto øverst)

“Der et ønske og en anerkendelse af, at borgerne skal have specialiserede tilbud, men problemet er, at sådan et tilbud er dyrere, og kommunerne ved ikke, hvor de skal tage pengene fra. Det er dilemma nummer et,” siger Søren Astrup Juhl.

“Vi har som mange andre bosteder oplevet, at spektret af behov hos beboerne stak i så mange retninger, at det reelt har været umuligt at give et tilstrækkelig godt tilbud til nogen. Men vi vil meget mere, for vi ser meget potentiale på området. Vi ved godt, at det sociale område er enormt komplekst, og derfor har vi forsøgt at komme det ned i nogle kasser, der gør det muligt for os at give nogle meget specifikke grupper et specialiseret tilbud, de virkelig kan have gavn af, og som matcher borgerens kompleksitet,” siger Søren Astrup Juul.

Vi trækker på ekspertisen hos det specialiserede personale fra Epilepsihospitalet og går fra fire timers ansigt-til-ansigt-tid dagligt for den enkelte beboer til syv en halv time. Det vil sige den tid, som borgeren får direkte sammen med de specialiserede faggrupper, der er relevant i det enkelte tilfælde,” siger Søren Astrup Juul.

En plads på den nye ordning begynder altid med tre til seks måneders udredning, hvor specialiserede fagpersoner som neurologer, neuropsykologer, fysioterapeuter, ergoterapeuter og logopæder afklarer beboerens behov og muligheder for udvikling. Og udredningsfasen afsluttes med et statusmøde, hvor personalet i fællesskab med beboeren og kommunens sagsbehandler aftaler en plan for den tværfaglige og tværsektorielle indsats, beboeren skal modtage.

“Det vil sige, at det bliver en rigtig stor gruppe og mange faglige tilgange, der kommer beboerne til gode, og det er det essentielle. Vi har rehabilitering, udvikling og læring i centrum, og alt hvad vi gør har et rehabiliterende sigte for, hvor vi kan finde nye veje, og hvor vi kan genfinde noget af det, der var. Derfor er det også et issue, at de borgere vi tager ind, skal have et udviklingspotentiale,” siger Lisbeth Lyngsø, sygeplejerske og leder af botilbuddene Egebo og Stormly.

Det rehabiliterende sigte betyder også, at beboere i Filadelfias botilbud i dag skal være langt mere aktive i deres eget liv, end de skulle i det tidligere tilbud. Den hjælp, de modtager, er fokuseret på at hjælpe borgeren til at kunne selv, frem for at gøre tingene for personen.

“Den rehabiliterende indsats var ikke så stor i den gamle model. Der var meget service og man inddrog ikke brugerne på samme måde. Der var centralkøkkener, hvor borgerne fik serveret maden fra, og de fik gjort rent, og det eneste de selv skulle var at købe slik og cigaretter. I det nye tilbud inddrager vi borgeren, og de skal selv være med i indkøb og madlavning og så videre,” siger Lisbeth Lyngsø.

Som led i den nye ordning har alt personale på Filadelfias bosteder derfor også gennemgået et ni-dages kursus i at kunne støtte og hjælpe borgere med epilepsi og erhvervet hjerneskade, og fremtidige ansatte vil skulle gennem samme kursus.

Ifølge Søren Astrup Juhl er initiativet inspireret af den store specialiserede viden, der findes dør om dør med botilbuddene på hospitalsdelen af Filadelfia og i Center for Neurorehabilitering.

“Vi kan trække på en kæmpe ekspertise på alle områder lige fra det neuropsykologiske til fysioterapien, og hvorfor skulle den viden ikke også komme beboerne i det sociale tilbud til gode?” siger han.

Med Kommunalreformen i 2007 blev det specialiserede socialområde flyttet til kommunerne, og siden da har bruger- og interesseorganisationer på området rapporteret om problemer med afspecialisering i tilbuddene. Søren Astrup Juul og Lisbeth Lyngsø oplever, at kommunerne anerkender og efterspørger specialiserede tilbud, men udfordringen kan være økonomien, siger de.

“Der et ønske og en anerkendelse af, at borgerne skal have specialiserede tilbud, men problemet er, at sådan et tilbud er dyrere, og kommunerne ved ikke, hvor de skal tage pengene fra. Det er dilemma nummer et,” siger Søren Astrup Juhl.

Søren Astrup Juul og Lisbeth Lyngsø oplever dog ikke, at kommunerne er skræmt over den nye pris. Filadelfia har fået et par nye beboere med forløbsprogrammer og all-inklusive takster. Der har været et par tilfælde, hvor Filadelfia har sagt nej, fordi borgeren ikke var inden for botilbuddets målgrupper. Men begge forventer at kunne tage imod seks nye beboere om året i de specialiserede tilbud. “I år har været uden for nummer på grund af coronaepidemien”, siger Lisbeth Lyngsø.

Skrevet af Nina Bro