Epilepsi Nyhedsbrevet

I år fejres 125 års udvikling af epilepsiindsatsen i Danmark, og samtidig lægger Epilepsihospitalet Filadelfia an til at lægge strategien for næste udviklingstrin.

I år er det 125 år siden, at mennesker med epilepsi første gang fik et sted at få behandling og pleje i Danmark. Epilepsihospitalet Filadelfia er i dag et højt specialiseret hospital, der arbejder tæt sammen med regionshospitalerne, men grunden blev lagt i 1897 af den idealistisk landsbylæge Adolph Sell, der ville skabe bedre forhold for en gruppe patienter, der ikke fandtes tilbud til.

I Tyskland havde han set top-moderne institutioner, der var bygget op i små enheder, hvor patienterne kunne bo og opleve trygge, hjemlige rammer, og Adolph Sell satte sig for at skabe noget tilsvarende i Dianalund på Sjælland.
Det tydeligste symptom ved epilepsi er anfaldene og derudover kan der forekomme en vifte af andre symptomer som kognitive vanskeligheder, opmærksomhedsforstyrrelser og psykiatrisk ledsagesygdom som depression og angst. Alt sammen noget, der for 125 år siden gjorde, at man havde svært ved at forstå, hvad sygdommen var, fortæller administrerende direktør ved Epilepsihospitalet Filadelfia Jens-Otto Skovgaard Jeppesen.

“Epilepsi lå i et grænseland til psykiatri, og det skyldtes også, at man for
mange af patienterne var i tvivl om, hvad de fejlede. Jeg har set et center i Holland, hvor de havde et museum, hvor man kunne se, hvordan man havde været inde på, om det havde noget med onde ånder at gøre. Der var megen mystik omkring det. Men ideen var, at man skulle se, om man kunne prøve at klare dagen og vejen bedst mulig, selvfølgelig med sundhedsfaglig bistand, men på den måde, at man arbejdede med den sociale relationelle del i små enheder,” siger Jens-Otto Skovgaard Jeppesen.

I dag er psykiatrien og epilepsien adskilte specialer, og mystikken er stort set fordrevet af videnskaben, som har afdækket, at det omfattende kompleks af symptomer, mennesker med epilepsi oplever, skyldes neurologisk sygdom, og at der findes måder at behandle meget af det på.
Strukturen med de små enheder, der refererede direkte til hospitalsdirektøren, bestod i mange år og kan i dag ses i på den måde, epilepsihospitalet er bygget op med mange adskilte bygninger spredt over et stort område.
Organisationen har imidlertid ændret sig markant. Særligt gennem de seneste ti år, hvor ledelsen har arbejdet målrettet på at skabe en organisation, der afspejler organiseringen i resten af sundhedsvæsenet.
I dag er der en moderne organisation med afdelingsledelser og teamledere ligesom på offentlige hospitaler og i kommunale organisationer og institutioner. Afdelingerne afspejler desuden, at man i dag arbejder med tre hovedområder, som er hospitalsaktivitet, det specialiserede socialområde og en børneskole og en specialerådgivning, hvor kommunerne kan få rådgivning.

“Det har været vigtigt, fordi det betyder noget, at rammerne og tankegangen er genkendelige for vores samarbejdspartnere, og det har vi prøvet at indrette os på, samtidig med at vi har haft en vision og strategi om at løfte det faglige niveau, blandt andet ved at få en forskningsafdeling op at stå. Det handler om effektivitet og kortere forløb, og det har vi også arbejdet efter,” siger Jens-Otto Skovgaard Jeppesen.

125-årsfødselsdagen var 7. februar, men på det tidspunkt var coronarestriktionerne dårligt løftet, så hospitalet valgte at have en intern fejring med ansatte og samarbejdspartnere på denne dag og lægge den store officielle fejring 2. maj i stedet.
Ved den interne fejring kom 350 skolebørn fra den lokale skole og sang for gæsterne, og ved fejringen 2. maj forventes også fine gæster idet kongehuset har meldt sin deltagelse.
I juni bliver fødselsdagen desuden fejret med en stor personalefest, og derudover arbejder hospitalsledelsen med tanken om at holde en faglig dag, hvor man gør status over landvindingerne inden for epilepsien og taler om fremtidige mål.

“Vi har jo en strategi der hedder ‘fokus på hjernen med hjertet’, og vi skal til at finde ud af, hvad næste stræk skal være i forhold til den. Det kan jo være, at vi kan bruge sådan en faglig dag til at åbne ballet for en snak om det,” siger Jens-Otto Skovgaard Jeppesen.

Skrevet af Nina Bro