Epilepsi Nyhedsbrevet får redaktionskomite bag sig

I en tid, hvor der arbejdes med tanker om sundhedsreform, kronikertiltag, oprustning af forskningen, mere gennemtænkt håndtering af patienterne og deres pårørende - og meget andet - har Epilepsi Nyhedsbrevet sammensat en redaktionskomite, som nyhedsbrevet kan læne sig op ad.

Komiteen er sammensat af respekterede og dygtige fagpersoner og politikere. Denne komité kan hjælpe redaktionen med ideer til artikler, kommentere nyhederne, skrive synspunkter og hjælpe med at justere de redaktionelle initiativer – og med at sikre bredde i nyhedsbrevets dækning. Men komiteen er ikke ansvarlig for indholdet.

I redaktionskomitéen sidder

Lone Nørager Kristensen, landsformand for Dansk Epilepsiforening
Anne Sabers, overlæge, professor, Epilepsiklinikken, Rigshospitalet
Mads Ravnborg, sundhedsfaglig direktør, Epilepsihospitalet Filadelfia.
Jacob Christensen, formand for Dansk Selskab for Epilepsi - han har bedt Medicinrådet om lov
Kirsten Devantier, regionsrådsmedlem, Region Sjælland
Pernille Vieth, praktiserende læge, Frederiksberg
Karina Dehn Als, sygeplejerske, Region Nordjylland
Jens-Otto Skovgaard Jeppesen, administrerende direktør og sundhedsøkonom, Filadelfia

Epilepsi Nyhedsbrevet er udkommet siden 2015. Hensigten er at skabe overblik, opmærksomhed og debat om alt, hvad der sker inden for epilepsi.

Bag Epilepsi Nyhedsbrevet står Filadelfia – med det landsdækkende Epilepsihospital og sociale døgn- og dagtilbud – men meningen er, at nyhedsbrevet har et neutralt udgangspunkt.

”Vi både håber og tror, at Epilepsi Nyhedsbrevet kan hjælpe med at skabe et fortjent fokus på epilepsi.
Det fortjener epilepsien og de 50.000 danskere, som er ramt af epilepsi. Men også deres pårørende – og også alle, der beskæftiger sig med eller har indflydelse på epilepsi,” siger Jens-Otto Skovgaard Jeppesen, administrerende direktør, Filadelfia

Det er afgørende vigtigt, at Epilepsi Nyhedsbrevet er neutralt. Det er et nyhedsbrev for de mange, der beskæftiger sig med epilepsi. For læger, sygeplejersker og personalet, der tager sig af patienterne. Men også for politikerne, der bestemmer over området – i Folketinget og i regionerne. Og hjemmesiden som samler nyhederne op bliver en informationskilde for alle. For patienter og pårørende,” siger Jens-Otto Skovgaard Jeppesen.

Bag redaktionen står Kristian Lund, tidligere var chefredaktør på Dagens Medicin og som driver sin egen medievirksomhed, og det er hans opgave at sikre, at nyhedsbrevet er neutralt og afspejler udviklingen på epilepsiområdet i Danmark.
Epilepsi Nyhedsbrevet

Udgives af
Epilepsihospitalet Filadelfia
Kolonivej 1
4293 Dianalund
Tlf.: 58 26 42 00
Fax: 58 27 10 50
epilepsinyhedsbrevet@filadelfia.dk

Ansvarshavende chefredaktør
Kristian Lund
Mobil: 2029 4590
Mail: kristian@medicinsketidsskrifter.dk

Kontakt Epilepsi Nyhedsbrevet
Mail: kristian@medicinsketidsskrifter.dk

Afmeld Epilepsi Nyhedsbrevet
Mail til:
epilepsinyhedsbrevet@filadelfia.dk
Alt materiale i Epilepsi Nyhedsbrevet er omfattet af gældende lov om ophavsret